Vederlagsforbuddet i adoptionsloven og Højesterets resultat
Højesteret har fastslået, at en stedbarnsadoption ikke kan meddeles, når det ikke kan udelukkes, at der er ydet betaling til den part, der skal give samtykke. Afgørelsen hviler på adoptionslovens § 15, som indeholder et ubetinget vederlagsforbud, og stadfæster Ankestyrelsens afslag.
Formålet med forbuddet er at forhindre, at børn gøres til genstand for handel og kommercielle aftaler. Retten lagde vægt på, at de generelle beskyttelseshensyn vejer tungere end hensynet til at etablere retsligt moderskab i den konkrete familie. I praksis kan adoption derfor som udgangspunkt ikke forventes, når der indgår betaling i et surrogatiforløb.
Retten præciserede, at vurderingen fokuserer på de faktiske pengestrømme og ikke på forældrenes intentioner. Konstateres vederlag til samtykkegiver, foreligger en absolut adoptionshindring uden dispensationsadgang efter adoptionslovens § 15.
Faktum og myndighedsbehandling i den konkrete surrogatisag
Et dansk par indgik aftale om brug af rugemoder i Ukraine gennem en klinik og betalte cirka 200.000 kr. Manden var biologisk far og anerkendt i Danmark. Efter dansk ret anses den fødende kvinde som mor, og hendes samtykke var derfor påkrævet. Ankestyrelsen afslog kvindens ansøgning om adoption.
Højesteret lagde til grund, at en del af betalingen til klinikken tilfaldt rugemoderen. Dermed var betingelserne i adoptionslovens § 15 opfyldt, og adoption kunne ikke meddeles. Bestemmelsen kan læses i adoptionsloven.
EMRK artikel 8 og afvejningen af barnets bedste
Retten tog også stilling til, om EMRK art. 8 om ret til privat- og familieliv kunne føre til et andet resultat. Efter en proportionalitetsvurdering fandt Højesteret, at indgrebet var lovhjemlet, forfulgte et legitimt formål og var nødvendigt i et demokratisk samfund.
Ved afvejningen lagde retten vægt på, at børnene allerede havde dansk indfødsret, og at faderens retsstilling var på plads. De samfundsmæssige hensyn bag vederlagsforbuddet oversteg derfor barnets og den sociale mors interesse i adoption. For praktikere indebærer dommen, at enhver økonomisk modydelse til samtykkegiver i surrogatisager skal undgås og dokumenteres som fraværende. Læs mere om artikel 8 hos Institut for Menneskerettigheder og om Ankestyrelsens rolle på ast.dk.
