Id-kort på større byggepladser foreslås gjort obligatoriske for at bekæmpe social dumping. Modellen kritiseres for svag retssikkerhed, mulig konflikt med GDPR ved synlige personoplysninger og konkurrenceretlige risici. Der efterlyses klar hjemmel, dataminimering og ansvar for egen forsømmelse.
Et lovforslag vil indføre pligt til id-kort på større bygge- og anlægsprojekter for at modvirke social dumping. Tiltaget kan styrke adgangskontrol og sporbarhed, men rejser væsentlige retssikkerheds- og konkurrenceretlige spørgsmål.
Id-kort med omfattende synlige oplysninger kan stride mod dataminimering og proportionalitet efter GDPR, og behandlingsgrundlag bør afklares. Derudover kan krav til kortindhold påvirke konkurrenceforhold mellem entreprenører. Modellen lægger op til objektivt ansvar og kontraktuel delegering af bøder, hvilket udfordrer legalitets- og skyldprincipper. Lovgiver bør præcisere hjemmel, afgrænse datakrav til det nødvendige og sikre, at sanktioner baseres på egen forsømmelse.
Søgeord
GDPR,
Identitetskontrol,
Sanktioner,
Forvaltningsret,
Legalitetsprincippet,
GDPR art. 6,
Datatilsynet,
Behandlingsgrundlag,
Databeskyttelse,
Retssikkerhed,
Privacy by design,
Entrepriseret,
Dataminimering,
Bøder,
GDPR art. 5,
Oplysningspligt,
Proportionalitet,
Underentreprise,
Konkurrenceloven,
Hjemmelskravet,
Objektivt ansvar,
Sporbarhed,
Kontrolforanstaltninger,
Adgangskontrol,
Hovedentreprenør,
Byggeplads,
Kontraktansvar,
Social dumping,
Konkurrenceret,
Offentlig ret,
Persondataret,
Bygge- og anlæg,
Id-kort,
Id-kort byggeplads,
Skyldprincippet,
Delegering af sanktioner
Ledige stillinger
