Ændringer i driftsbekendtgørelsen for almene boliger
Boligorganisationer pålægges at have en formel investeringsstrategi. Samtidig åbnes der for, at op til en afgrænset andel af midlerne kan placeres i noterede aktier og virksomhedsobligationer via UCITS med lang investeringshorisont. Hvis et pengeinstitut agerer mellemmand, skal rammeaftalen forhandles af Landsbyggefonden. Øvrige forvaltningsregler videreføres.
Mange organisationer har allerede retningslinjer, men kravet tydeliggør ledelsesansvar og risikostyring. Tab ved investeringer bæres af organisationen og dens afdelinger, hvilket understreger behovet for en klart defineret risikoprofil, governance-processer og løbende dokumentation.
Vederlag og kontoplan: skærpet transparens
Bilag 1 til driftsbekendtgørelsen foreslås ændret, så kontoplanen særskilt viser vederlag til formand og næstformand samt et samlet beløb for den øvrige bestyrelse og antal medlemmer. Derudover skal aflønning af ledelsen og forretningsfører oplyses. Efter § 72 udarbejdes årsregnskab på grundlag af kontoplanen.
Åbenheden styrker indblik i aflønning i en støttet sektor. Bestyrelsesvederlag er i forvejen reguleret og på et beskedent niveau efter almenboligloven § 14 a, hvorfor ændringen især øger administrationen. For ledelsen fastsættes løn på markedsvilkår, og den udvidede rapportering vurderes hensigtsmæssig og proportional i lyset af offentlig interesse.
Konsekvenser for ledelse og compliance
Ændringerne medfører flere administrative opgaver, uden at der samtidig lægges op til forhøjelse af bestyrelsesvederlaget. Det kan give anledning til at vurdere vederlagsniveauet i lyset af det øgede ansvar. Organisationerne bør sikre sammenhæng mellem investeringspolitik, risikorammer, dokumentation og rapportering, herunder samarbejde med Landsbyggefonden og eventuelle pengeinstitutter.
Praktisk bør boligorganisationer opdatere interne politikker og kontroller, sikre at regnskabssystemer kan håndtere nye oplysningskrav, beskrive risikoprofil og UCITS-rammer tydeligt og afklare rollefordelingen mellem beboervalgte bestyrelser og den professionelle ledelse. Derved styrkes compliance, governance og robust økonomistyring under de nye krav.
