Nærmeste pårørende kontra arvinger
Hovedbudskab: Udbetalinger fra livsforsikringer og pensionsordninger følger ikke nødvendigvis arveretten. De udbetales på baggrund af forsikringsaftalelovgivningen og de begunstigelser, der er knyttet til den konkrete ordning.
Dette betyder, at modtageren kan være en anden end den, der arver i dødsboet. Mange planlægger ikke i lyset af dette skel, hvilket kan føre til resultater, der afviger markant fra afdødes forventninger.
Hvor en ordning anvender standardklausulen nærmeste pårørende, sker udbetalingen typisk efter en fast prioritering i følgende rækkefølge:
- Ægtefælle.
- Samlever, der opfylder betingelser om barn med afdøde eller fast samliv på fælles bopæl i mindst to år før dødsfaldet.
- Børn.
- Øvrige arvinger efter testamente eller arveloven.
Det er altså muligt, at en samlever modtager forsikrings- og pensionsudbetalinger, selv om vedkommende ikke er arving i dødsboet. Omvendt kan arvinger i boet gå glip af udbetalinger, hvis de ikke er begunstiget.
Samlevende og ordningens alder
Kredsens sammensætning afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet. Reglerne blev ændret i 2008, således at samlevere i videre omfang omfattes af standardklausulen. På ældre ordninger indgår samleveren ikke nødvendigvis, medmindre forsikringstageren aktivt har accepteret opdateringen.
Konsekvensen er, at samlevende uden testamente kan stå i to meget forskellige situationer: På nyere ordninger kan samleveren modtage udbetalingerne, mens afdødes børn eller øvrige slægtninge arver boet. På ældre ordninger uden opdatering modtager samleveren intet, selv om parret har levet sammen i årevis. Usikkerhed om ordningens status er udbredt og bør afklares skriftligt hos pensions- eller forsikringsselskabet.
Praktiske tiltag: begunstigelse og testamente
For at sikre, at værdier går til de ønskede personer, bør man både gennemgå begunstigelser og tage stilling til den arveretlige fordeling. Begunstigelse på forsikrings- og pensionsordninger ændres ved henvendelse til selskabet og bør angive den begunstigede ved navn for at undgå fortolkningsspørgsmål.
Hvis man vil give samlever arveret i dødsboet, kræver det et testamente. Testamentet skal respektere reglerne om tvangsarv, men kan i øvrigt fordele friarven efter afdødes ønsker. En samlet planlægning, hvor begunstigelser og testamente tænkes sammen, minimerer risikoen for uønskede resultater og tvister mellem efterladte.
Det mest effektive værn mod misforståelser er en periodisk gennemgang af alle policer og pensionskonti, herunder bekræftelse af standardklausuler, opdatering ved ændrede familieforhold og tydelig dokumentation i selskabernes systemer. Det giver klarhed for de efterladte og sikrer, at udbetalinger og arv fordeles i overensstemmelse med gældende regler og afdødes vilje.
