Formål og rækkevidde af sikkerhedsstillelse ved konkurs
Når en virksomhed indgiver konkursbegæring – egenbegæring eller kreditorbegæring – kræver skifteretten som hovedregel en sikkerhed til dækning af boets omkostninger. Beløbet er ikke en betaling til modparten eller en sanktion, men en praktisk foranstaltning, der sikrer midler til en forsvarlig behandling, hvis boet ikke har frie aktiver.
Kurator skal hurtigt skabe overblik, sikre aktiver og vurdere eventuelle krav. Uden finansiering kan disse grundlæggende skridt ikke udføres, hvilket risikerer at svække kreditorernes stilling og tilliden til konkursbehandlingen.
Sikkerheden anvendes typisk til følgende indledende aktiviteter:
- Kurators første gennemgang af regnskabsmateriale og aftaler.
- Sikring og realisation af aktiver, herunder pantsatte aktiver.
- Korrespondance og underretning af kreditorer samt indkaldelser.
- Vurdering af omstødelige dispositioner og mulige krav.
- Indledende undersøgelser af konkurskarantæne og ledelsesansvar.
Beløbets størrelse og praksis i skifteretten
Størrelsen fastsættes af den kompetente skifteret og afhænger af sagens kompleksitet. I praksis ses ofte sikkerhed i niveauet 40.000–50.000 kr., mens Sø- og Handelsretten typisk kræver et højere niveau. Rammen afspejler, at konkursbehandling er juridisk og økonomisk arbejde, ikke blot en registrering.
Hvis boet viser sig at have aktiver, kan omkostningerne i sidste ende dækkes af boets midler, og sikkerheden helt eller delvist frigives. Er boet tomt, udgør sikkerheden finansieringen af de mest nødvendige skridt. Generel vejledning om skifteretter findes på domstol.dk.
Hvem stiller sikkerheden og ledelsens handlepligt
Som udgangspunkt stiller den, der indgiver konkursbegæringen, sikkerheden. Ved egenbegæring må skyldnerselskabet eller en tredjemand derfor normalt stille beløbet. Ved kreditorbegæring påhviler forpligtelsen som udgangspunkt kreditor, som bør afveje om konkurs er det mest effektive skridt i forhold til andre inddrivelsesmuligheder.
Ledelsen må ikke lade manglende likviditet til sikkerhed blive en undskyldning for passivitet. Hvis virksomheden er betalingsudygtig og situationen ikke blot forbigående, indebærer forsat drift, nye aftaler eller yderligere gæld risiko for ledelsesansvar. Alternativer kan være tredjemandssikkerhed eller at afsøge andre løsninger uden at tilsidesætte pligten til at handle forsvarligt.
