Retlig vurdering af vildledende kreditmarkedsføring
Retten i Glostrup har idømt Ikano Bank en bøde på 2 mio. kr. for vildledende markedsføring af kredit via IKEA Shoppingkort. Et kampagnebrev tilbød udbetaling af et “rådighedsbeløb”, men undlod at oplyse, at der reelt var tale om et lån med omkostninger. Retten fandt, at indhold og formuleringer var egnet til at vildlede forbrugeren om produktets karakter og konsekvenser, i strid med markedsføringsloven §§ 5 og 6, og at praksissen var egnet til at påvirke forbrugerens beslutning, jf. § 8.
På bankens hjemmeside blev kortet markedsført som rente- og gebyrfrit, selv om omkostningsfriheden kun gjaldt i en indledende periode. Oplysninger om efterfølgende forrentning og gebyrer var ikke tydeligt fremhævet og krævede scrolling for at blive fundet. Retten vurderede, at væsentlige oplysninger var udeladt eller præsenteret uklart, og at opsætningen samlet set var vildledende.
Kreditoplysningspligt og krav til fremhævelse
Retten konstaterede også brud på markedsføringslovens § 18. Når en virksomhed markedsfører lån og angiver en rente eller en talstørrelse, skal bestemte kreditoplysninger fremgå klart, kort og fremtrædende ved hjælp af et repræsentativt eksempel. Det omfatter blandt andet ÅOP, løbetid, samlede tilbagebetalingsbeløb og ydelsers størrelse.
Bankens oplysninger var ikke tilstrækkeligt synlige eller samlede i det første budskab. Henvisninger nederst på siden eller i mindre fremtrædende tekst opfylder ikke kravene.
Praktiske implikationer for finansielle udbydere og marketingteams
Dommen understreger, at “første budskab” skal give forbrugeren et retvisende billede af kreditproduktet. Det gælder på tværs af kanaler som breve, hjemmesider og kampagner:
- Klar betegnelse af produktet som kredit med omkostninger.
- Fremhævede kreditoplysninger med repræsentativt eksempel i første budskab.
- Konsistens mellem overskrifter og begrænsninger uden skjult information.
Sanktionsniveauet påvirkes af omfang, potentielt tab og antallet af berørte forbrugere. Sagen (SS-5820/2025) viser, at utilstrækkelig fremhævelse, “under folden”-oplysninger og tvetydige formuleringer udgør betydelige compliance-risici. Virksomheder bør derfor styrke interne godkendelsesprocedurer og gennemføre forhåndstjek af alle kreditbudskaber.
