EU ETS for skibsfart: ansvar, delegation og norsk implementering
Fra 1. januar 2024 omfattes maritime udledninger af EU ETS, med gradvis kvoteaflevering baseret på verificerede emissioner. Norge har implementeret de reviderede regler via ændringer i klimakvoteloven. Efter norsk ret er “skibsoperatør” ansvarlig, dvs. skibsejer eller den, der har overtaget det tekniske ansvar efter ISM-koden. En EU-implementeringsforordning præciserer dog, at skibsejeren som udgangspunkt bærer ETS-ansvaret, medmindre en anden aktør er udtrykkeligt bemyndiget.
Forskellen betyder, at Norge midlertidigt accepterer mindre formaliserede overdragelser end EU’s krav tilsiger. Justeringer af norsk lovgivning forventes inden første frist for kvoteaflevering. Rederier bør derfor tidligt afklare interne og kontraktuelle mandater, så tekniske managere eller bareboatbefragtere kun påtager sig forpligtelser, der er korrekt dokumenteret.
Fordeling af administrerende myndighed og rapporteringspligter
Hvilket land der administrerer et rederi, afgøres på grundlag af THETIS-MRV-data, og EU-Kommissionen offentliggør en liste over allokeringer. For rederier uden forudgående allokering gælder standardreglerne for tilknytning.
Norge bliver administrerende myndighed for følgende rederier:
- Selskaber registreret i Norge i THETIS-MRV.
- Tredjelandsrederier, hvis flest havneanløb inden for EU ETS har været i Norge.
- Tredjelandsrederier uden tidligere EU ETS-anløb, hvor første anløb sker i Norge.
Rapportering og verifikation fortsætter efter MRV-forordningen. Kvoteaflevering sker årligt i forhold til den samlede verificerede udledning for det foregående år.
Håndhævelse og sanktionsbeføjelser under klimakvoteloven
Klimakvoteloven etablerer tilsyn med beføjelser til at suspendere kvoteoverførsler, udstede påbud, idømme bøder samt nægte udenlandske skibe adgang og tilbageholde norskflagede skibe. Den endelige myndighedsfordeling fastsættes i bekendtgørelser.
Miljødirektoratet er administrerende myndighed for rapportering og forventes at administrere kvoteregisteret. Kompetencen til fysiske sanktionsmidler vil formentlig blive lagt hos Sjøfartsdirektoratet. Rederier bør sikre dokumentation, datakvalitet og governance for at opfylde krav til rapportering og kvoteaflevering til tiden.
