Bod efter ejerlejlighedsloven § 9: krav og proces
Ejerforeninger kan kun sanktionere ejere med en bod efter ejerlejlighedsloven § 9 og kun ved grov pligtforsømmelse. Bodens størrelse kan fastsættes op til 10.000 kr., og ved gentagelse op til 20.000 kr., forudsat kvalificeret flertal på generalforsamlingen.
Modtager foreningen en indsigelse mod en vedtaget bod, skal den anlægge sag ved domstolene for at få kravet prøvet. Kravet forudsætter derfor et solidt bevisgrundlag og en klar konstatering af grov misligholdelse af foreningens regler eller hensyn.
Ugyldige bøder og gebyrer i ejerforeninger
Generalforsamlingen kan ikke lovligt indføre bøder eller gebyrer, der i realiteten fungerer som sanktioner uden hjemmel i § 9. Beslutninger, der overskrider foreningens kompetence, er ugyldige, jf. kompetencereglen i ejerlejlighedslovens § 5.
Husorden og vedtægter kan fastsætte adfærdsregler, men økonomiske sanktioner uden lovhjemmel kan ikke opkræves. Forsøg på at maskere en bøde som et ”administrationsgebyr” eller lignende ændrer ikke den manglende hjemmel.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Husorden, arbejdsdage og rygning: grænser for foreningskompetencen
Foreningen kan beslutte forbud mod husdyr i husordenen, men en overtrædelse kan ikke sanktioneres med bøde eller gebyr. Tilsvarende kan foreningen opfordre til fælles arbejdsdage, men deltagelse kan ikke gennemtvinges eller økonomisk sanktioneres.
Hver ejerlejlighed er selvstændig fast ejendom, og ejeren har som udgangspunkt fuld ejerråden. Et generelt rygeforbud inde i lejligheden er derfor ugyldigt, og foreningen kan ikke lovligt knytte bøde eller gebyr til rygning – heller ikke ved brug af hash.
