Højesteret har fastslået, at en forsinkelse på omkring et kvarter kan sidestilles med udeblivelse i straffeankesager. Konsekvensen er, at landsretten kan afvise hele anken efter retsplejeloven § 920, stk. 2, hvis den tiltalte ikke møder rettidigt og der ikke foreligger lovligt forfald.
Retligt grundlag og Højesterets præmisser
Efter en lovændring i 2021 giver § 920, stk. 2, landsretten adgang til at afvise hele anken – ikke kun skyldspørgsmålet – når den tiltalte udebliver uden lovligt forfald. Højesteret bekræfter, at vurderingen beror på en konkret helhedsvurdering, men at tærsklen for at anse forsinkelse som udeblivelse kan være lav.
I den omhandlede sag mødte den tiltalte ca. 14 minutter for sent til hovedforhandlingen i Østre Landsret. Forklaringen var problemer med at finde den nye retsbygning. Højesteret fandt, at dette ikke udgjorde lovligt forfald, og at landsretten var berettiget til at afvise anken, uanset at forsinkelsen var kort og delvist undskyldelig.
Praktiske implikationer
Afgørelsen skærper kravene til rettidigt fremmøde. Lovligt forfald forudsætter typisk dokumenteret sygdom, og domstolene kan kræve lægeerklæring inden hovedforhandlingens start. Tekniske eller logistiske udfordringer, herunder fejlnavigation, vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelige.
For tiltalte og forsvarere indebærer praksis, at transport og adgangsforhold bør planlægges med ekstra tidsmargin. Opstår der hindringer, bør retten straks informeres via forsvarer, så forholdene kan indgå i vurderingen. Manglende eller forsinket kommunikation kan forøge risikoen for afvisning af anken og dermed endeliggøre byrettens dom.
