Konkurrenceankenævnet har hjemvist Konkurrencerådets afgørelse i Botex-sagen. Aftalen om geografisk begrænsning af husstandsomdeling mellem kædens medlemmer anses ikke som en markedsdelingsaftale med konkurrencebegrænsende formål, men som et indkøbssamarbejde, der kræver en konkret effektvurdering. Sagen sendes derfor tilbage til rådet for en ny analyse af, om ordningen faktisk har begrænset konkurrencen.
Retslig ramme
Efter konkurrencelovens § 6 og TEUF art. 101 kan aftaler være ulovlige, hvis de har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Ankenævnet lægger vægt på Europa-Kommissionens horisontale retningslinjer, hvorefter fælles indkøb som udgangspunkt ikke har et konkurrencebegrænsende formål. Den vertikale gruppefritagelse kan ikke anvendes, fordi aftalen er indgået mellem indbyrdes konkurrenter i en frivillig kæde.
Det udelukker ikke, at der kan foreligge skadelige virkninger. For at afklare dette skal aftalen vurderes i sin retlige og økonomiske sammenhæng, herunder effekter på både indkøbsmarkedet over for leverandører og afsætningsmarkedet, hvor medlemmerne konkurrerer som sælgere. Det forudsætter en konkret evidensbaseret analyse af faktiske og sandsynlige virkninger.
Konsekvenser og næste skridt
Hjemvisningen betyder, at Konkurrencerådet må løfte bevisbyrden for en følgeovertrædelse, typisk via markedsundersøgelser og økonomiske analyser. Rådets oprindelige plan om at indbringe sagen for Sø- og Handelsretten med påstand om civil bøde afventer dermed en fornyet vurdering af effekter.
Sagen har betydning for frivillige kæder og indkøbsgrupper: Ordninger, der understøtter fælles indkøb og kædedrift, er ikke i sig selv ulovlige, men elementer med geografiske markedsføringsrestriktioner kræver kontrol af faktiske markedsvirkninger. Virksomheder bør derfor dokumentere fordele på effektivitets- og udbudssiden og sikre, at begrænsninger er nødvendige og proportionale samt fri for koordinering, der kan ligne markedsdeling.
