Bruttoprincippet for aktionærlån bliver nu skrottet: fra 1. januar 2026 opgøres beskatningen efter et nettoprincip via en skattemæssig mellemregningskonto. Dette ændrer fundamentalt risikoen for dobbelt- og multibeskatning, fordi hovedaktionærer kun rammes af det højeste nettoudtræk. Tilbagebetalinger anses samtidig som rentefrie anfordringslån til selskabet, hvilket skaber sporbarhed, men stiller krav til dokumentation og løbende afstemning.
Hvad betyder dette i praksis?
Virksomheder skal nu overveje, hvordan mellemregningskonti etableres ved første relevante tilbagebetaling, og hvordan processer, bogføring og interne kontroller understøtter korrekt opgørelse. Har du kædeudtræk over flere måneder? Den nye praksis betyder, at nettobevægelser afgør skattebyrden. Revisor og rådgiver bør aftale snitflader for afstemning, cut off pr. årsskifte og dokumentation for anfordringsvilkår.
Tidslinje og overgangsregler
Lovforslag L 171 blev vedtaget ved tredjebehandling den 3. juni 2025. Reglerne anvendes på tilbagebetalinger for lån ydet 1. januar 2026 eller senere; for ældre lån gælder ordningen først, når de er endeligt afviklet. Der er ingen tilbagevirkende kraft, så verserende sager må vurderes efter de gamle regler trods kritikken af bruttoprincippet. Baggrunden knytter sig til Iværksætterpakken og processen på Høringsportalen.
Udkastet fra december 2024 og fremsættelsen den 19. marts 2025 er tidligere har omtalt og tidligere har omtalt, hvilket kan fungere som relevant forarbejdsstof.
Handling nu
Kortlæg alle aktionærlån, etiketter bevægelser, og design en mellemregningskonto pr. fysisk kapitalejer. Opdater politikker for udlån og interne godkendelser, aftal roller mellem CFO, revisor og bestyrelse, og forbered årsskifteprocedurer. Overvej om igangværende dialog med Skattestyrelsen skal afsluttes nu eller afvente bekendtgørelser fra Skatteministeren om krav til kontoførelse.
