Folketinget har vedtaget ændringer til lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven med hurtig ikrafttræden. Ændringerne letter den daglige drift for fonde, men skærper samtidig governance og transparens. Særligt udvides oplysningspligten om transaktioner med interesseforbundne parter i årsregnskabsloven, mens Erhvervsstyrelsen fremover alene er tilladelsesmyndighed for vedtægtsændringer og frivillig opløsning.
Udvidet oplysningspligt om transaktioner med interesseforbundne parter
En ny § 59 a i erhvervsfondsloven definerer fremover, hvem der anses for fondens interesseforbundne parter, og personkredsen udvides i forhold til den tidligere henvisning til nærtstående i årsregnskabslovens § 98 c. Kredsen omfatter bl.a. ledelsesmedlemmer, deres ægtefæller eller faste samlevere, nære slægtninge, samt virksomheder hvor disse har ledelsesposter eller væsentlig ejerindflydelse. Dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser er ligeledes omfattet.
Oplysningspligten i årsregnskabsloven § 70 omfatter også transaktioner på markedsvilkår og gælder altid for helejede dattervirksomheder. Det forstærker kravet om kortlægning, dokumentation og intern kontrol af nærtstående-transaktioner. Kravene finder anvendelse for regnskabsår påbegyndt 1. januar 2027 eller senere, og der forventes samtidig ophævelse af Komitéen for god Fondsledelses anbefaling 2.2.3.
Lempelser i fondsdrift: uddelinger, vurderingsberetning og mellembalancer
Bestyrelsen kan på årsregnskabsmødet bemyndige et ledelsesmedlem til at træffe uddelingsbeslutninger frem til næste årsregnskabsmøde inden for en fastsat beløbsramme og vilkår. Kravet om, at første årsrapport skal være aflagt før uddeling, bortfalder, og delegation til komité eller sekretariat kan fortsat ske inden for klare rammer.
Kravet om mellembalance ved sene uddelingsbeslutninger ophæves; det beror herefter på bestyrelsens konkrete vurdering, om en mellembalance er nødvendig. Derudover fjernes det lovbestemte krav om vurderingsberetning ved uddeling i andre værdier end kontanter og ved kapitalnedsættelse med naturalier. I begge tilfælde er det nu bestyrelsens ansvar at vurdere behovet.
Vedtægtsændringer, formålsrealisering og myndighedsstruktur
Civilstyrelsens funktion som permutationsmyndighed ophæves, så Erhvervsstyrelsen bliver enekompetent til at godkende vedtægtsændringer og frivillig opløsning. Igangværende sager hos Erhvervsstyrelsen kræver derfor ikke Civilstyrelsens samtykke. Kriterierne for ændringer fremgår nu udtrykkeligt af § 89, herunder de skærpede betingelser for ændring af formål og overskudsdispositioner.
En ny § 89, stk. 3, beskytter tredjemands forvaltningsmæssige rettigheder, som som udgangspunkt kræver samtykke for at fravige, medmindre særlige omstændigheder taler for det. § 77 præciserer, at bestyrelsen skal realisere vedtægtsformålet, også når realisering sker gennem aktiviteter som eksempelvis ejendomsvedligehold eller kunstkøb frem for rene uddelinger.
Få GDPR helt ind under huden på kurset ’GDPR i praksis’
Læs mere her →Aftaler med ledelsen, formandsrollen og revisors underretning
Med § 52, stk. 4, skal gensidigt bebyrdende aftaler med ledelsesmedlemmer, deres ægtefæller eller faste samlevere og virksomheder under deres bestemmende indflydelse behandles og besluttes på bestyrelsesmøder. Aftalerne skal være skriftlige og indgået på sædvanlige markedsvilkår for at være gyldige.
Formanden og en eventuel næstformand må som udgangspunkt ikke udføre andre opgaver for fonden end bestyrelseshvervet, dog med en snæver undtagelse for kortvarige opgaver. Endelig tydeliggøres revisors pligt i § 74, stk. 2, til straks at underrette fondsmyndigheden om ikke-uvæsentlige overtrædelser, uanset om de senere berigtiges.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Læs loven som vedtaget her.
