Udvidet overvågning skærper kravene til retssikkerhed
Regeringens nye tryghedspakke tilfører midler til flere kameraer, udvider adgangen til tv-overvågning og etablerer realtidsovervågning på stationer. Tiltagene beskrives som nødvendige for at forebygge kriminalitet, men de forøger den statslige registrering af borgernes bevægelser og relationer.
Overvågning foregår ikke længere kun via faste kameraer. Myndigheder anvender i stigende grad kunstig intelligens, biometriske identifikatorer og store datamængder til risikovurderinger. Omfanget er betydeligt, og politiets beføjelser udvides løbende, blandt andet med forslag om adgang til private DNA-registre. Den samlede udvikling rejser væsentlige spørgsmål om hjemmel, proportionalitet og effektiv kontrol.
Hjemmel, proportionalitet og domstolskontrol
Retten til privatliv er beskyttet i dansk og international ret og forudsætter klare lovhjemler, nødvendighed og proportionalitet. Praksis viser, at nye teknologier let flytter grænserne for indgreb, hvis de ikke ledsages af skarpe retslige værn og gennemsigtighed om formål og databrug.
Retsplejeloven indeholder allerede eksempler på sådan kontrol. Efter retsplejeloven § 791 a kan politiet kun anvende GPS-sporing efter dommerkendelse. Den standard bør inspirere reguleringen af andre overvågningstiltag, herunder brug af ansigtsgenkendelse, realtidsovervågning og adgang til biometriske registre. Et ensartet krav om domstolskontrol og præcise formålsbegrænsninger reducerer risikoen for praksisglidning.
Transparens og konsekvensvurderinger
Borgere har behov for klar information om, hvilke data der indsamles, hvem der tilgår dem, og hvordan man udøver indsigtsret og klageret. Mange kender ikke det fulde omfang af registreringerne, hvilket svækker den praktiske kontrol med myndigheders databehandling og den enkeltes mulighed for at gøre rettigheder gældende.
Lovgiver bør derfor kræve systematiske konsekvensvurderinger af retssikkerhed og grundlæggende rettigheder, når overvågning udvides. Det gælder både ved nationale initiativer som regeringens tryghedspakke og ved myndigheders brug af nye algoritmiske værktøjer i skatte- og socialforvaltningen. En forpligtende ramme styrker legitimiteten og balancerer hensynet til kriminalitetsbekæmpelse med borgernes frihedsrettigheder.
Som minimum bør fremtidige tiltag leve op til følgende krav:
- Klar og præcis lovhjemmel med formålsbegrænsning og dataminimering.
- Uafhængig forudgående kontrol, eksempelvis dommerkendelse, hvor indgreb er indgribende.
- Stærk transparens, effektiv indsigtsret og klageadgang samt eksternt tilsyn.
- Dokumenterede konsekvensvurderinger af retssikkerhed og menneskeretlige risici.
Teknologisk udvikling må ikke tilsidesætte grundlæggende principper. Et klart retsgrundlag, proportionale indgreb og reel kontrol er forudsætningen for, at øget overvågning ikke udhuler privatliv og tillid i retsstaten.
