Retten har stadfæstet Kommissionens bødeafgørelse i en sag om kartel på markedet for fødevareemballage og bekræfter, at moderselskabet CCPL hæfter solidarisk for datterselskabers overtrædelser efter doktrinen om økonomisk enhed. Dommen tydeliggør beviskravene for at afkræfte formodningen om moderselskabets afgørende indflydelse og afviser nedsættelse af bøden på grund af manglende betalingsevne.
Moderselskabsansvar og økonomisk enhed
Retten gentager, at en “virksomhed” i konkurrenceretten kan bestå af flere juridiske personer, og at adfærd hos et datterselskab kan tilregnes moderselskabet, når datterselskabet ikke handler selvstændigt på markedet. Kommissionen kan nøjes med at påvise, at moderselskabet ejer hele eller næsten hele kapitalen; herefter påhviler det moderselskabet at afkræfte formodningen. CCPL ejede 93,864 % af aktierne, men påviste ikke mindretalsrettigheder eller andre forhold, der reelt begrænsede CCPL’s indflydelse. Ejerskab via mellemliggende selskaber ændrer ikke udgangspunktet, medmindre de samlede økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser viser, at en økonomisk enhed ikke foreligger.
Dommen harmonerer med EU-Domstolens praksis, herunder Sumal (C-882/19), som bekræfter, at når moderselskab og datterselskab udgør én økonomisk enhed, følger et solidarisk ansvar for overtrædelser begået i enheden. Ansvarsbedømmelsen knytter sig til den enhed, der eksisterede på tidspunktet for overtrædelsen. Læs dommen fra Retten i sag T-130/21 på curia.europa.eu.
Bøder og manglende betalingsevne
Retten afviser at nedsætte bøden under henvisning til underskud eller generel økonomisk svaghed. En sådan praksis ville favorisere mindre effektive virksomheder og undergrave afskrækkelsen. Manglende betalingsevne kan kun udløse nedsættelse i særlige tilfælde inden for rammerne af Kommissionens bøderetningslinjer.
En bødenedsættelse kan overvejes, hvis bøden sandsynligvis fører til konkurs eller likvidation, og det samtidig fremstår usandsynligt eller umuligt, at virksomheden kan overtages, så værdier og knowhow bevares. Tærsklen er høj og kræver solid dokumentation. Dommen giver derfor vigtig styring for koncerner om risikoallokering, dokumentationskrav og compliance, når moderselskaber kontrollerer datterselskabers markedsadfærd.
