Højesterets afgørelse og rækkevidde
Højesteret har fastslået, at out-of-scope-princippet ikke gælder for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uvarslede kontrolundersøgelser. Myndigheden må anvende oplysninger indhentet under en kontrolundersøgelse til at forfølge andre mulige overtrædelser af konkurrenceloven § 6/TEUF art. 101 end den oprindelige mistanke, når indgrebet forfølges med sagligt formål og efter nødvendigheds- og proportionalitetskravene, og når retskendelsen dækker den relevante søgehorisont.
Sagen udsprang af en kontrolundersøgelse gennemført på baggrund af indikationer på vertikal prisbinding. Under gennemgangen fandt myndigheden materiale, der pegede på horisontal priskoordinering mellem detailforretninger i en frivillig kæde. Indsigelsen om, at dette materiale lå uden for kontrolbeslutningens genstand og formål, blev ikke taget til følge. Højesteret lagde vægt på, at retskendelsen omfattede efterforskning af enhver mulig overtrædelse af § 6/TEUF art. 101 vedrørende den undersøgte virksomhedskreds.
Forholdet til EU-retten og menneskeretten
Højesteret afklarede, at forordning 1/2003 artikel 28 – som begrænser Kommissionens brug af oplysninger til det formål, de er indsamlet til – ikke finder anvendelse på nationale konkurrencemyndigheder. ECN+ direktivet, som er implementeret i dansk ret, indeholder ingen tilsvarende regel, og EU-Domstolens praksis giver ikke grundlag for at udstrække artikel 28 til nationale kontrolundersøgelser. Dermed beror rammerne i dansk ret på de almindelige forvaltningsretlige principper.
Højesteret fandt desuden, at hverken EMRK artikel 8 eller EU-chartret var krænket. Afgørelsen harmonerer med nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, som accepterer bredt formulerede retskendelser, når de afgrænses til § 6/TEUF art. 101 og underlægges effektive retssikkerhedsgarantier.
Praktiske implikationer
Afgørelsen markerer et skifte i håndhævelsespraksis. Tidligere henviste myndighedens vejledning til et out-of-scope-hensyn, men denne reference er fjernet i den opdaterede vejledning. I praksis betyder dommen, at tilfældige fund kan udnyttes inden for samme konkurrenceretlige ramme, forudsat at indsamling og brug af oplysninger er relevante og proportionale i relation til det lovlige formål.
Samtidig understreger dommen, at grænserne fortsat trækkes af kravene om objektivitet, relevans og proportionalitet samt af indholdet af retskendelsen. Der består derfor et konkret kontrol- og dokumentationskrav for myndigheden, mens virksomheder bør sikre klare processer for håndtering af kontrolundersøgelser, herunder håndtering af fortrolighed og legal privilege. Dommen kan læses her: Højesterets dom af 13. juni 2025.
