En ny byretsdom slår fast, at en mindre grundstørrelse, som tidligere er godkendt, ikke i sig selv udløser krav om helhedsvurdering, hvis et nyt byggeprojekt i øvrigt opfylder byggeretten. Dommen flugter med Byggeklageenhedens opdaterede praksis og indskrænker kommunernes anvendelse af helhedsvurdering i situationer, hvor projektet ikke ændrer matrikulære forhold.
Helhedsvurdering kontra byggeret i BR18
Efter byggelovens § 2 kræver nedrivning, nyopførelse og tilbygninger byggetilladelse. BR18 § 168 indebærer, at kommunen som udgangspunkt ikke kan nægte tilladelse, når ansøgningen er omfattet af byggeretten. Hvis bestemmelserne om byggeretten ikke regulerer eller ikke fuldt ud dækker et forhold, skal der foretages helhedsvurdering efter BR18 § 187.
For fritliggende enfamiliehuse gælder et mindstekrav på 700 m2. Byggeklageenheden har præciseret, at hvor grundstørrelsen allerede er godkendt ved en tidligere byggesag, og projektet i øvrigt opfylder byggerettens krav, skal der ikke helhedsvurderes. Det afgørende er, at ansøgningen ikke omfatter udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, og at den regulerede byggeaktivitet holder sig inden for byggeretten.
Faktum og rettens begrundelse
Den konkrete sag vedrørte nedrivning af en stueetagestilbygning og opførelse af en ny første sal på et enfamiliehus. Kommunen havde meddelt tilladelse på baggrund af en helhedsvurdering, fordi grunden var under 700 m2, og naboer anlagde sag med påstand om ugyldighed.
Under retssagen ændrede Byggeklageenheden sin praksis, og kommunen gjorde gældende, at projektet var omfattet af byggeretten. Retten lagde vægt på, at grundstørrelsen ikke ændredes, at matrikulære forhold ikke blev berørt, og at grunden var tidligere godkendt. Dermed var helhedsvurdering overflødig, og kommunen blev frifundet.
