Forbud og håndhævelse
EU's nye forordning mod tvangsarbejde forbyder markedsføring og salg af produkter, som i nogen led af forsyningskæden er fremstillet ved brug af tvangsarbejde. Afgørelser kan omfatte markedsforbud, tilbagetrækning, genanvendelse eller destruktion samt betydelige administrative sanktioner.
Undersøgelseskompetencen deles mellem EU-Kommissionen for forhold uden for EU og nationale myndigheder for forhold inden for EU. Myndigheders afgørelser skal anerkendes på tværs af medlemsstater gennem gensidig anerkendelse, hvilket giver ensartet håndhævelse på det indre marked.
Krav til virksomheder og ESG
Forordningen skærper forventningerne til ESG og forsyningskæde-due diligence. Virksomheder skal kunne dokumentere, at produkter er fri for tvangsarbejde, herunder gennem risikovurderinger, leverandørkontrol og sporbarhed. Uoverensstemmelser kan udløse bøder, beslaglæggelse og omdømmeskade.
Reglerne supplerer CSDDD ved at rette et direkte forbudsregime mod tvangsarbejde og moderne slaveri. Samtidig advares der mod social washing: udsagn om ansvarlighed skal underbygges af faktiske processer og data, og begrænsninger bør kommunikeres åbent.
Praktiske skridt
Virksomheder bør prioritere en risikobaseret tilgang og sikre operationel beredskab fra indkøb til distribution. Følgende tiltag er centrale for at styrke efterlevelsen:
- Systematisk kortlægning af risici efter land, branche og råvare samt screening af nye og eksisterende leverandører.
- Kontraktklausuler om adgang til audits, krav om afhjælpning, sporbarhed og ret til ophævelse ved konstateret tvangsarbejde.
- Etablering af dokumenteret sporbarhed, hændelseshåndtering og samarbejde om korrigerende handlinger i hele kæden.
- Træning af indkøb og compliance, brug af whistleblowerkanaler og løbende rapportering til ledelse og bestyrelse.
Effektiv myndighedshåndhævelse og klare interne procedurer bliver afgørende for reel effekt. ILO's arbejde og internationale standarder kan anvendes som reference i virksomheders risikomodeller og leverandørkrav.
