Højesteret har fastslået, at kærefristen for fogedrettens afgørelser om eksigibilitet efter Luganokonventionen er én måned regnet fra forkyndelsen. Bestemmelsen i konventionen fraviger dermed retsplejelovens almindelige 14-dages frist. Landsrettens afvisning af et kæremål som for sent blev derfor ophævet, og sagen hjemvist.
Sagen udsprang af, at en islandsk kreditor havde opnået betalingsdomme på Island. Fogedretten i Horsens erklærede dommene eksigible i Danmark og oplyste en kærefrist på en måned. Den domfældte kærede inden for en måned, men efter 14 dage, hvorefter landsretten afviste som for sent. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragte den domfældte afvisningen for Højesteret.
Efter lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser anvendes retsplejelovens kapitel 37 med de ændringer, der følger af konventionen. Højesteret lagde til grund, at konventionens udtrykkelige én-månedsfrist for kære af eksigibilitetsafgørelser er en særlig regel, som går forud for den nationale 14-dages frist. Kæren var derfor rettidig.
Praktisk indebærer kendelsen, at parter og domstole ved eksigibilitet efter Luganokonventionen skal anvende én måneds kærefrist fra forkyndelsen. Korrekt kærevejledning og præcis fristberegning bliver central, og kendelsen forventes at harmonisere dansk praksis med konventionens ordlyd ved grænseoverskridende fuldbyrdelse.
