Højesteret har justeret praksis for udskiftning af sagsøgte i civile sager. Fremover kan en fejlagtigt angivet sagsøgt erstattes af den rette part uden samtykke, når fejlen ikke forringer den korrekte sagsøgtes mulighed for at varetage sine interesser, og når den korrekte part tidligt blev bekendt med sagen.
Retsgrundlag og tidligere linje
Lovgivningen indeholder ingen udtrykkelig hjemmel for partsskifte, og adgangen har traditionelt været indsnævret. Efter praksis kunne parter udskiftes ved enighed, men uden samtykke har domstolene afvist ændringer, der indebar en egentlig identitetsændring og ikke blot en berigtigelse af en fejlskrift.
Landsretternes restriktive tilgang har typisk støttet sig på retsplejelovens adgang til at afhjælpe stævningsmangler, jf. retsplejeloven § 349, stk. 2. Bestemmelsen løser dog ikke i sig selv spørgsmålet om reelle partsskift, og fokus har derfor været på, om ændringen blot korrigerer en formel fejl eller udskifter den sagsøgtes identitet.
Højesterets afgørelser
I U 2022.3836 H tillod Højesteret, at sagsøgte på sagsportalen blev ændret fra et skadebehandlingsselskab til den faktiske arbejdsgiver. Domstolen lagde vægt på, at arbejdsgiveren måtte have forstået, at kravet angik arbejdsgiveransvaret, og at fejlregistreringen ikke havde svækket arbejdsgiverens mulighed for at føre sagen.
Samme resultat fulgte i U 2023.574 H, hvor en sag ved en indtastningsfejl var rejst mod et administrationsselskab i stedet for den relevante almene boligorganisation. Også her lagde Højesteret vægt på, at den rette sagsøgte fra begyndelsen måtte have indset, at tvisten vedrørte dennes retsforhold, og at den fejlagtige angivelse ikke havde haft praktisk betydning for partsbeskyttelsen.
Praktiske implikationer
Afgørelserne flytter tyngdepunktet fra formalitet til materiel beskyttelse: Det afgørende er, om den korrekte sagsøgte tidligt blev bekendt med sagen og uden gene kan varetage sine interesser. Ved hurtig korrektion og klar kommunikation kan partsskifte derfor tillades uden samtykke.
Parter og rådgivere bør sikre robust sagsoprettelse og straks afbøde indtastningsfejl på den digitale portal minretssag.dk. Følgende foranstaltninger kan reducere risikoen for afvisning ved ønsket partsskifte:
- Verificér parternes korrekte identitet og repræsentation ved sagsanlæg på sagsportalen.
- Underret omgående den materielt rette sagsøgte og dokumentér kendskab til sagen.
- Fremlæg sammenhængende sagsoplysninger, der tydeligt viser, hvem kravet angår, og hvorfor der er tale om berigtigelse.
Samlet peger linjen på øget fleksibilitet, når ændringen ikke skader modparten. Omvendt står den restriktive tilgang ved magt, hvis den rette sagsøgte ikke var eller burde være bekendt med sagen fra starten, eller hvis udskiftningen reelt ændrer sagens genstand eller procesforløb.
