Vejledning og analyse af vederlag i erhvervsdrivende fonde
Erhvervsstyrelsen, som fondsmyndighed, har offentliggjort hovedkonklusioner fra en ny undersøgelse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde og udgivet en vejledning. Datagrundlaget består af årsrapporter og en spørgeskemaundersøgelse. Materialet skal understøtte bestyrelser i at vurdere, om vederlag ligger på et sædvanligt og forsvarligt niveau i sammenlignelige fonde.
Vejledningen redegør for de gældende regler om vederlag til bestyrelse og direktion og giver praktisk støtte til fastsættelsen, herunder brug af relevante sammenligningsgrundlag og efterlevelse af lov om erhvervsdrivende fonde. Læs undersøgelsen: Undersøgelse om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde. Læs vejledningen: Vejledning om ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde.