Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
Erhvervsstyrelsen har kortlagt ledelsesvederlag i 1.076 erhvervsdrivende fonde på baggrund af årsrapporter for 2023 og en bred spørgeskemaundersøgelse. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem bestyrelsesvederlag og fondens egenkapital, mens koblingen til direktionsvederlag er mindre klar.
Formanden honoreres gennemsnitligt omkring det dobbelte af øvrige bestyrelsesmedlemmer, og næstformænd ligger typisk cirka halvanden gang over gennemsnittet. Omtrent 40 procent – særligt blandt mindre fonde – udbetaler slet ikke bestyrelsesvederlag. Bestyrelser mødes i gennemsnit fire gange årligt, og formænd bruger ofte mere end seks timer per møde på forberedelse og afholdelse. Variable vederlag og bonusordninger anvendes ikke, og kun en mindre del af fondene yder særskilt honorar for andre opgaver, oftest juridisk bistand.
Retligt udgangspunkt og anvendelse
Fastsættelsen af ledelsesvederlag skal ske i overensstemmelse med erhvervsfondsloven § 49. Vederlaget må ikke overstige, hvad der er sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og skal være forsvarligt i lyset af fondens – og for moderfonde tillige koncernens – økonomiske situation.
Undersøgelsen kan anvendes som et relevant benchmark ved fastlæggelsen af vederlag, men kan ikke stå alene. Vurderingen bør også inddrage forhold som medarbejderantal, uddelingers størrelse, antallet af ansøgninger, fondens kompleksitet, eventuel koncernstruktur samt ledelsens ansvar og opgaveportefølje. Den fulde undersøgelse kan læses hos Erhvervsstyrelsen på følgende sider: undersøgelsen og vejledningen.
