Fra 1. juli træder et samlet regelsæt i kraft for friplejeboliger, kommunale afregninger og certificering. Ejendomsskat og tinglysning justeres, og Datatilsynet skærper vejledninger. Afgørelser om lejeret, udbud og entreprise præciserer centrale pligter og beviskrav.

Pr. 1. juli 2025 træder en række væsentlige ændringer i kraft på bolig- og forvaltningsområdet, ledsaget af nye vejledninger fra Datatilsynet og flere principielle afgørelser om lejeret, udbud og entreprise. Oversigten nedenfor samler hovedpunkterne og deres praktiske betydning for myndigheder, boligorganisationer og leverandører.

Friplejeboliger og kommunale afregninger

Reguleringen af friplejeboligområdet moderniseres med et sammenhængende regelsæt, der skal give klarere rammer for etablering, drift og økonomi, herunder certificering af leverandører. Fokus er på gennemsigtighed i afregningsgrundlag, ensartet overhead og styrket tilsyn.

De centrale tiltag omfatter følgende bekendtgørelser, der alle gælder fra 1. juli 2025:

  • Etablering af friplejeboliger, herunder omdannelse af eksisterende ejendomme.
  • Drift og afhændelse af friplejeboliger efter lov om friplejeboliger.
  • Kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser, når der ikke foreligger aftale med leverandøren.
  • Fast overheadsats til brug ved prisfastsættelse og fritvalgsbeviser efter ældreloven.
  • Certificering af friplejeboligleverandører, herunder vilkår, påbud, tilbagekaldelse og bortfald.

Leverandører bør gennemgå kontrakter, dokumentationspraksis og prisforudsætninger samt sikre intern compliance med certificeringskravene. Kommuner bør afstemme afregningsmodeller og sikre, at overheadsatsen anvendes korrekt og ensartet.

Fast ejendom, registrering og afgifter

Ændringer af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven introducerer bl.a. alternativer til anvendelse af ejendomsværdier for landbrugs-, skov- og erhvervsejendomme. Et nyt kapitel om grundskyld og dækningsafgift for visse udstykkede ejendomme samt en ordning for eftergivelse og tilbagebetaling af grundskyld i særlige tilfælde giver et mere målrettet afgiftssystem.

På registreringssiden indføres tinglysningsregler for deklarationer om særskilt ret over solcelleanlæg. Der kommer også nye regler om differensrente for renoveringslån m.v. med 100 pct. statsgaranti efter almenboliglovens § 94 a, og opdaterede regler for registrering og notering vedrørende ejerlejligheder og bygning på fremmed grund. Endelig revideres reglerne om matrikulære arbejder og udstykningskontrol, hvilket kræver opmærksomhed fra rådgivere og udviklere ved projektgennemførelse.

Tilsyn og vejledning

Datatilsynet har tilføjet to nye foranstaltninger til sit foranstaltningskatalog med fokus på forebyggelse af hacking. Samtidig er vejledningen om håndtering af brud på persondatasikkerheden opdateret, herunder om anmeldelse til tilsynet og underretning af registrerede. Tilsynet og Digitaliseringsstyrelsen har desuden udgivet en fælles vejledning om brug af cookies og lignende teknologier, som bør indarbejdes i organisationers cookie-setup og samtykkeløsninger.

Fra sektoren fremgår det, at Landsbyggefonden har offentliggjort nye beboertal for den almene sektor, og Byggeskadefonden melder om fortsat høj kvalitet i nybyggeri og renoveringer. Endelig fremgår det af BL’s nyhed, at en boligorganisation har fået udbyttefrikort igen som følge af klassifikation under selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 6.

Udvalgte afgørelser

Lejeret: En sag om umiddelbar udsættelse for brud på god skik og orden blev hjemvist, da landsretten fandt, at fogedretten ikke konkret havde taget stilling til bevisførelsens omfang. Ulovlig fremleje i et alment lejemål berettigede ophævelse, når fremlejevilkår og udlevering af kontrakt ikke var opfyldt. En fogedsag blev afvist pga. lejers manglende proceshabilitet, dokumenteret ved alvorlig psykisk sygdom. En ophævelse var gyldig, da 14-dagesfristen efter lejeloven § 182, stk. 2, regnes i kalenderdage. Fraflytningsrapporter med “PV” angivelser blev anset som tilstrækkelig reklamation efter den dagældende § 98, stk. 2. Aftale om udsættelsens udskydelse stod ved magt, da der ikke var grundlag for ugyldighed efter aftaleloven.

Udbud og entreprise: Klagenævnet for Udbud tilsidesatte ikke ordregivers pointgivning for bæredygtighed og brugervenlighed i en rammeaftale, da der ikke var påvist usagligt skøn. I entreprise blev fagentreprenør tilkendt betaling for ekstraarbejder som følge af mangelfuldt udbudsmateriale, mens dagbod blev afvist pga. manglende klar varsling efter ABT 18 § 38, stk. 4, litra c. Kendelse om hurtig afgørelse fik ikke opsættende virkning, da betingelserne om fumus boni juris, uoprettelig skade og interesseafvejning ikke var opfyldt.

Plan og social: En udbygningsaftale om frilægning af å blev underkendt efter planlov § 21 b, da projektet ikke var udløst af lokalplanen, og aftalen skete på kommunens initiativ; beløbet skulle tilbagebetales. Ankestyrelsen fastslog i en principmeddelelse om forhøjet boligstøtte, at vurderingen beror på en konkret helhedsbedømmelse af bevægehandicap, funktionsniveau og hjælpemidler.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.