Light-regimet: oplysningskrav i udbudsbekendtgørelser og tildelingskriterier
Klagenævnet for Udbud præciserer, at ordregivere efter udbudslovens afsnit III kan nøjes med en kort beskrivelse af kontrakten, CPV-koder, betingelser for deltagelse og hovedelementer i tildelingsproceduren. Det fulde udbudsmateriale og tildelingskriterierne behøver ikke offentliggøres fra start, medmindre de er usædvanlige eller afgørende for markedets beslutning om at deltage. Se udbudsloven på retsinformation.dk.
I Helsebemanning-sagen mod Region Sjælland accepterede nævnet, at prækvalifikation gjaldt alle 16 delaftaler, og at nærmere oplysninger først blev udleveret til prækvalificerede. Oplysningsniveauet i bekendtgørelsen blev anset for tilstrækkeligt til, at ansøgerne kunne identificere relevante referencer og vurdere deres sammenlignelighed.
Udvælgelse og prækvalifikation: skønsmargen og gennemsigtighed
Nævnet bekræfter den brede skønsmargin ved prækvalifikation. Ordregivers konkrete afvejning af referencers indhold, relevans og sammenlignelighed tilsidesættes kun, hvis skønnet er usagligt, hviler på et objektivt forkert grundlag eller klart overskrider grænserne for skønnet. Denne linje blev fulgt i sagen mod Region Sjælland, hvor udvælgelsesproceduren ikke blev anset for uklar eller i strid med ligebehandling og gennemsigtighed.
Der gælder lempeligere krav til evaluering og metode under afsnit III. I Capio-sagen udtalte nævnet, at udbudslovens § 160 om beskrivelse af evalueringsmetode ikke finder anvendelse på light-udbud, forudsat at vurderingen sker efter sædvanlige metoder. Se kendelsen på klfu.naevneneshus.dk. Tilsvarende accepterede nævnet i Medicotrust-sagen meget korte beskrivelser af delkriterierne. Se kendelsen på klfu.naevneneshus.dk.
Ændring af mindstekrav til egnethed er en grundlæggende ændring
I Powercare mod Region Hovedstaden ændrede ordregiver under processen et minimumskrav til teknisk og faglig formåen, så referencer fra både primær og sekundær sektor blev accepteret. Nævnet annullerede tildelingsbeslutningen, fordi ændringen vedrørte et grundlæggende element, som kunne påvirke markedets deltagelse, jf. udbudslovens § 2 og § 186. En ændringsbekendtgørelse kunne ikke »reparere« indgrebet. Kendelsen kan læses på klfu.naevneneshus.dk.
Princippet er bredt: Tilføjelse, fjernelse eller ændring af rækkevidden af mindstekrav til egnethed anses som en grundlæggende ændring. Konsekvensen er, at ordregiver må annullere og genudbyde, fremfor blot at forlænge frister eller udsende en ændringsbekendtgørelse.
Praktiske konsekvenser for ordregivere under afsnit III
Kendelserne bekræfter, at afsnit III giver betydelig procesfrihed, men at rammen sættes af § 2’s principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Oplysningskravene i bekendtgørelsen er begrænsede, og evalueringen kan ske efter sædvanlige metoder uden detaljeret metodebeskrivelse, så længe materialet ikke indeholder usædvanlige elementer.
For at reducere klagerisiko og sikre et robust udbud kan ordregivere med fordel strukturere processen således:
- Afklar på forhånd, om egnethedskrav er nødvendige; hvis ja, fastfrys deres indhold, og undgå ændringer efter offentliggørelse.
- Sørg for en kort, men præcis beskrivelse af kontraktens hovedelementer og delaftaler i bekendtgørelsen, herunder CPV-koder.
- Hvis evaluering og delkriterier beskrives kort, dokumentér anvendelsen af sædvanlige metoder og begrund væsentlige skønsmæssige vurderinger.
Samlet viser praksis, at ordregivers skøn respekteres, når proceduren er forankret i § 2, oplysningsniveauet er tilstrækkeligt til markedets beslutning om deltagelse, og grundlæggende elementer ikke ændres undervejs.
