Ankebegrænsning i samværssager
Højesteret har fastslået, at landsretten med rette afviste en anke over en familieretsdom, der udelukkende vedrørte samvær, fordi der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet efter retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen indfører en særlig ankebegrænsning i samværssager: Domme, hvor familieretten alene tager stilling til samvær, kan kun ankes med procesbevilling. Højesteret tilføjede, at samme begrænsning gælder, hvis familieretten også har truffet afgørelse om anden kontakt.
Afgørelsen bekræfter rækkevidden af instansordningen på familieretsområdet og tydeliggør, at prøvelse i to instanser kræver Procesbevillingsnævnets medvirken i denne type sager. Praktisk indebærer det, at en appel uden forudgående bevilling vil blive afvist af landsretten.
Læs Højesterets afgørelse i sag BS-32576/2025-HJR på domstol.dk.
Se også landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
