Højesteret har fastslået, at domstolene undtagelsesvist kan tillægge opsættende virkning ved indbringelse af afgørelser truffet af Føroya Kærustovnur. Retsplejeloven § 517, stk. 3, giver adgang til at standse iværksættelsen, og denne mulighed afskæres ikke af børneværnsloven § 64.
Sagen udsprang af en afgørelse om institutionsanbringelse i Danmark af et barn anbragt uden for hjemmet. Retten på Færøerne gav opsættende virkning, men Østre Landsret ophævede med henvisning til børneværnsloven § 64. Højesteret ophævede landsrettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet vurdering af, om betingelserne for opsættende virkning konkret er opfyldt.
Kendelsen præciserer samspillet mellem procesregler og børneværnslovgivning i indgribende sager. Domstolene kan gribe ind for at sikre effektiv domstolsprøvelse, når særlige grunde taler for midlertidig standsning af en forvaltningsafgørelse. Afgørelsen understreger behovet for en konkret proportionalitets- og retssikkerhedsvurdering ved anmodninger om opsættende virkning.
Læs Højesterets kendelse via Domstolene.
