Rådighedsfratagelse uden forudgående underretning
Højesteret har fastslået, at skifteretten kan fratage en skyldner rådigheden over aktiver inden konkurs uden at underrette skyldneren på forhånd, når betingelserne i konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Sagen udsprang af et skattekrav, hvor Gældsstyrelsen – på baggrund af en forkyndt konkursbegæring – fik gennemført rådighedsfratagelse over bankkonti, værdipapirer og fast ejendom før konkursdekretet.
Højesteret lagde vægt på, at hverken ordlyd eller forarbejder til § 26 indebærer krav om forudgående underretning. Samtidig understregede retten samspillet med § 23: Konkursbegæringen skal være forkyndt eller forsøgt iværksat over for skyldneren. Endvidere skal der foreligge en meget høj sandsynlighed for, at begæringen tages til følge, og skifteretten kan til enhver tid tilbagegive rådigheden.
Retlig interesse og betingelser
Selv om skyldneren senere blev omfattet af konkursdekret og dermed generelt frataget rådighed efter § 29, havde hun fortsat retlig interesse i at få prøvet den tidligere indgriben. Rådighedsfratagelsen før konkurs har selvstændig retsvirkning i perioden frem til dekretet og var ikke vurderet i forbindelse med konkurskendelsen.
Højesteret fremhævede især følgende forudsætninger for rådighedsfratagelse inden konkurs:
- Ingen pligt til forudgående underretning efter § 26, stk. 1, nr. 4.
- Konkursbegæringen skal være forkyndt eller forsøgt forkyndt efter § 23.
- Altovervejende sandsynlighed for, at begæringen tages til følge.
- Mulighed for skifteretten til at tilbagegive rådigheden.
Da disse krav – samt de øvrige betingelser i § 26 – var opfyldt, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse. Læs kendelsen på domstol.dk.
