Højesteret fastslår, at sagsomkostninger i en bevissikringssag skal afgøres ved bevissikringssagens afslutning og ud fra dens eget udfald. Fogedretten kan ikke henvise omkostningsspørgsmålet til en senere krænkelses- eller erstatningssag, når en sådan ikke er anlagt, jf. retsplejeloven § 653 d, jf. § 643. I den konkrete sag blev landsrettens stadfæstelse af fogedrettens omkostningsafgørelse opretholdt, og rekvisitus VAC Consulting blev anset som tabende part og pålagt at betale sagsomkostninger til Azitech.
Retsgrundlag og kompetence
Højesteret tiltrådte, at fogedretten skal træffe afgørelse om omkostninger efter reglerne i kapitel 30 om sagsomkostninger i civile sager. Bestemmelsen i § 643 giver ikke adgang til at udsætte omkostningsafgørelsen til senere afgørelse i en erstatningssag anlagt af rekvisitus.
Vurderingen af, hvem der er tabende part, baseres alene på bevissikringssagens udfald, ikke efterfølgende domme i krænkelses- eller erstatningssager, jf. § 653 c, stk. 1 og 4. Hvis rekvirentens ret senere viser sig ikke at bestå, kan rekvisitus på objektivt grundlag kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter ved bevissikringen, jf. § 653 c, stk. 3-4.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen skærper forudsigeligheden: Parter kan ikke forvente, at omkostninger i bevissikring først afgøres i efterfølgende hovedsager. Risikoen for omkostninger bør derfor indregnes allerede ved iværksættelse og kære af bevissikring.
Kendelsen understreger behovet for præcis processtrategi ved rekvisition og indsigelser i fogedsager. Læs afgørelsen hos Domstolene: BS-35416/2024-HJR.
