Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister

Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister

Ombudsmanden vil anbefale fri proces til en journalist for at få domstolsprøvet retten til fuld aktindsigt i anklageskrifter i en afsluttet FE-sag. Sagen belyser rækkevidden af retsplejelovens § 41 f og meroffentlighed efter § 41 h.

Folketingets Ombudsmand vil anbefale fri proces til en journalist, der vil lade domstolene prøve retten til fuld aktindsigt i anklageskrifterne i en afsluttet straffesag mod en tidligere FE-chef og en tidligere forsvarsminister. Baggrunden er afslag fra Statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten.

Myndighederne har vurderet, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om mediers adgang til anklageskrifter ikke gælder, når anklageskrifterne er tilbagekaldt og påtale opgivet, og at der heller ikke er grundlag for meroffentlighed efter § 41 h. Journalisten henviste bl.a. til Højesterets kendelser, som tillod oplæsning af anklageskrifter (uden bilag) for åbne døre under hovedforhandlingen.

Fri proces og domstolsprøvelse af aktindsigt

Ombudsmanden anser tvisten for egnet til endelig afklaring ved domstolene og vil derfor henstille fri proces, hvis journalisten ønsker at anlægge sag. Beslutningen lægger vægt på, at domstolene allerede har behandlet nært beslægtede spørgsmål i sagskomplekset.

Procesbevillingsnævnet har desuden givet tilladelse til, at Højesteret skal tage stilling i en relateret aktindsigtssag om retsbøger. Journalisten er bedt om at oplyse senest 15. september 2025, om afslaget indbringes.

Retsplejelovens rammer for mediers adgang

Sagen rejser centrale spørgsmål om rækkevidden af mediers adgang til straffesagsdokumenter og forholdet til fortrolighedshensyn. Efter § 41 f kan anklagemyndigheden udlevere anklageskrifter til redaktionelle formål, men adgangen kan begrænses af hensyn til bl.a. statens sikkerhed og udenrigsforhold, og dokumenter skal anonymiseres.

Derudover skal myndighederne efter § 41 h overveje meroffentlighed, medmindre anden lovgivning, herunder tavshedspligt, er til hinder herfor. Domstolenes praksis om åbne døre kan indgå i afvejningen, men er ikke i sig selv afgørende.

De retlige hovedspørgsmål, som domstolene forventes at tage stilling til, kan sammenfattes således:

  1. Om § 41 f, stk. 2, finder anvendelse, når tiltalen er trukket tilbage.
  2. Om der skal gives meroffentlighed efter § 41 h i lyset af åben retspleje.
  3. Hvordan hensyn til statens sikkerhed og tavshedspligt vægter over for offentlighedens interesse.

Dokumentation og kilder

Ombudsmandens udtalelse kan læses på ombudsmandens hjemmeside: ombudsmandens udtalelse.

Relevante bestemmelser fremgår af retsplejeloven på Retsinformation.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.