Afgørelsens hovedpunkter
Klagenævnet for Udbud fastslår i kendelsen Landis+Gyr mod Andel Holding, at ordregiver ved udvælgelsen skal lægge vægt på de oplysninger, der fremgår af ansøgernes referencer, og at en henvendelse om risiko for tilbudssamordning ikke er det samme som at indhente supplerende oplysninger om opfyldelse af udvælgelseskriterier. Der var derfor ikke tale om en ulovlig præcisering eller supplering af en ansøgning.
Klagenævnet fandt heller ikke grundlag for, at ordregiver lagde vægt på længden af referencebeskrivelserne. Endelig var det uden betydning for afgørelsen, om en medansøger skulle have været udelukket, da klager uanset dette ikke ville være blevet prækvalificeret.
Faktum og klagepunkter
Andel gennemførte et forsyningsudbud som forhandlingsprocedure om en Meter Data Management-løsning. IBM Danmark ApS baserede sin tekniske og faglige kapacitet blandt andet på Siemens AG, som samtidig var selvstændig ansøger. Før prækvalifikationen bad ordregiver begge virksomheder redegøre for, hvordan risikoen for konkurrencebegrænsende koordination var håndteret, og hvordan uafhængighed mellem ansøgninger og eventuelle tilbud var sikret.
Landis+Gyr, som ikke blev prækvalificeret, gjorde gældende, at ordregiver havde inddraget nye, upåregnelige hensyn ved referencevurderingen, ulovligt tilladt præcisering/supplering, og burde have udelukket både IBM og Siemens med den virkning, at klager blev prækvalificeret.
Klagenævnets vurdering
For så vidt angår referencerne henviste Klagenævnet til udbudsbekendtgørelsens pkt. II.2.9 og konstaterede, at kravene angik en kort, men klar beskrivelse af sammenlignelige ydelser og ansøgers rolle. Evalueringen viste ikke, at længden i sig selv var vægtet, og påstanden blev derfor ikke taget til følge.
Henvendelserne til IBM og Siemens vedrørte mulig tilbudssamordning og eventuel overtrædelse af konkurrencereglerne samt den frivillige udelukkelsesgrund i udbudsloven § 137. Kontakt af den karakter er ikke en afklaring af opfyldelse af udvælgelseskriterier og udgjorde derfor ikke en ulovlig supplering. Ligeledes var der ikke grundlag for at tilsidesætte ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne.
Praktiske implikationer
Ordregivere kan – og i visse situationer skal – undersøge plausible indikationer på koordinering mellem ansøgere eller tilbudsgivere. Selv når den frivillige udelukkelsesgrund i udbudsloven § 137, stk. 1, nr. 3, ikke er tilvalgt, kan undersøgelsespligten forankres i principperne i udbudsloven § 2 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 36, stk. 1. Henvendelser om håndtering af uafhængighed ligger dermed inden for ordregivers kompetence under prækvalifikationen.
For økonomiske aktører understreger kendelsen, at referencebeskrivelser skal give et tilstrækkeligt tydeligt billede af de leverede ydelser og ansøgers rolle, så ordregiver kan foretage en lovlig og retvisende evaluering. Korte, ufuldstændige beskrivelser kan vanskeliggøre en positiv vurdering, også hvor ordregiver i øvrigt kender leverancen.
Kendelsen kan læses hos Klagenævnet for Udbud her.
