Regeringen går ind i principiel EU-sag om Googles brug af medieindhold i chatbots

Regeringen går ind i principiel EU-sag om Googles brug af medieindhold i chatbots

Danmark støtter Like Company i EU-sagen mod Google om Gemini og pressens eneret. Regeringen vil have samtykke og betaling ved brug af presseindhold i chatbots og afviser, at AI-hallucinationer fritager for ansvar. Udfaldet kan sætte standarden for licenser, opt-outs og håndhævelse.

Danmark går aktivt ind i EU-slaget om AI og ophavsret: Regeringen har indgivet skriftligt indlæg til støtte for Like Company i sagen mod Google om, hvorvidt Gemini ulovligt anvender beskyttede pressepublikationer uden samtykke og betaling. Konflikten, indledt ved EU-Domstolen den 3. april 2025, kan sætte normen for, hvordan chatbots må hente og gengive nyhedsindhold, som beskrevet i vores tidligere nyhed.

Hvad betyder dette i praksis?

For AI-udviklere ændrer dette fundamentalt risikobilledet: Chatbots bør behandles som informationssamfundstjenester, der omfattes af DSM-direktivets artikel 15. Dette greb betyder, at træning, caching og output, der gør presseindhold tilgængeligt for offentligheden, forudsætter licens og eksplicit samtykke. Tekst- og datamining-undtagelsen i artikel 4 rækker ikke til at udstille indhold for brugere. Virksomheder skal nu overveje licensaftaler, dokumentation for opt-outs og tekniske filtre, der forhindrer gengivelse af beskyttede uddrag.

For mediehuse styrker sagen forhandlingspositionen: Presseudgivere kan kræve betaling og vilkår for brug online. Overvej at håndhæve “opt-out” for træning, samle dokumentation for uautoriseret gengivelse og koordinere krav via DPCMO eller branchefællesskaber som Danske Medier. Spørg jer selv: Skal output-logning, promptarkivering og webmærkning skærpes for at bevise, når en chatbot gengiver jeres artikler?

Kernen i den juridiske tvist

Regeringen afviser Googles synspunkt om, at chatbot-svar blot er kreative hjælpemidler eller hallucinationer uden relation til originalværker. Staten gør gældende, at eneretten for presseudgivere ikke må udhules af nye grænseflader, og at artikel 15 netop giver udgivere forhandlingskraft over online brug. Samtidig fastholdes, at artikel 4 om tekst- og datamining ikke hjemler at gøre materiale tilgængeligt for almenheden.

Sagens principielle karakter kan definere fremtidig praksis for, hvordan generativ AI interagerer med ophavsretligt beskyttet presseindhold. Udfaldet vil påvirke AI-udbydere, mediehuse og platforme bredt: Hvilke brugsscenarier kræver licens, og hvornår er et svar en ny selvstændig frembringelse? Den kommende dom fra EU-Domstolen bliver et pejlemærke for licensmodeller, opt-out-mekanismer og håndhævelse.

Dokumenter og videre læsning

Forelæggelsens detaljer kan læses her: Læs forelæggelsesdokumentet her. Regeringens indlæg er offentligt tilgængeligt: Læs regeringens indlæg her. Supplerende baggrund om AI og ophavsret findes i Du kan læse mere om AI og brugen af ophavsretligt beskyttet materiale her.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.