Konkursrådet vil stramme praksis for udpegning af kurator ved især egenbegæringer for at mindske risikoen for misbrug og styrke tilliden til bobehandlingen. Rådet lægger op til skærpede habilitetsregler, præcisering af kreditorernes stemmeret og krav om faste kuratorer knyttet til hver skifteret. Forslagene indebærer både kodificering af gældende praksis og egentlige lovændringer i konkursloven.
Gældende rammer og identificeret misbrugsrisiko
I dag udpeger skifteretten normalt én kurator umiddelbart efter konkursdekretet. Retten rådfører sig med de fremmødte kreditorer, men er ikke bundet af deres indstilling. Efter praksis bør den kurator, som har størst og væsentligst kreditoropbakning, udpeges, forudsat at personen er habil og egnet. Habilitetskravene udelukker bl.a. nærtstående, afhængighedsforhold og væsentlige interessekonflikter.
Dokumentariske afsløringer har peget på, at egenbegæringer kan udnyttes til at påvirke kuratorvalget, eksempelvis ved at debitor søger at få egen advokat udpeget. Det kan svække undersøgelser af eventuel økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, og dermed underminere tilliden til bobehandlingen.
Hovedpunkter i Konkursrådets anbefalinger
Konkursrådet ønsker at fastholde kreditorernes reelle indflydelse, men samtidig indsnævre debitors muligheder for at præge kuratorvalget ved egenbegæring. Rådet foreslår både klare stemmeregler og faste habilitetsrammer for at forebygge interessekonflikter. De vigtigste anbefalinger kan sammenfattes således:
- Kreditorindflydelsen bevares som hovedprincip. Skifteretten skal som udgangspunkt vælge den kandidat, der har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede kreditorer; panthavernes tilslutning kan tillægges særskilt vægt, når de væsentligt berøres.
- Debitors egen advokat kan kun udpeges, hvis et flertal af de repræsenterede, stemmeberettigede kreditorer udtrykkeligt tilslutter sig det. Hvor der ingen stemmeberettigede kreditorer er, kan debitor dermed ikke reelt påvirke valget.
- Stemmeberettigelse præciseres: Nærtståendes fordringer, vederlagskrav til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator samt fordringer tilhørende ledelse og ansatte udelukkes fra afstemning. Undtagelser gælder, hvis Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt eller fordringen er overdraget til en lønmodtagerorganisation.
- Habilitetskravene skærpes med faste grænser: En person, der i ikke uvæsentligt omfang har rådgivet skyldneren senere end ét år før fristdagen, eller i væsentligt omfang har rådgivet en nærtstående ejer, bør ikke kunne virke som kurator.
- Der indføres en pligt til habilitetserklæring: Alle kandidater skal redegøre skriftligt for karakter og omfang af relevant rådgivning inden for det nævnte tidsrum, med mulighed for mundtlig erklæring til retsbogen, hvis der ikke er ydet relevant rådgivning.
- Skifteretterne skal udnævne et passende antal faste kuratorer. Justitsministeriet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for udnævnelsen og ordningens tilrettelæggelse.
Rådet fremhæver, at rådgivning i de tre måneder op til fristdagen, som alene angår forsøg på samlet ordning af debitors økonomi, ikke i sig selv bør udløse inhabilitet. Formålet er at bevare muligheden for seriøs kriserådgivning uden at kompromittere kurators upartiskhed.
Praktiske konsekvenser og ikrafttræden
Forslagene sigter mod at øge gennemsigtigheden i udpegningen og afskære taktiske påvirkninger ved egenbegæringer. Kreditorer og panthavere bør derfor prioritere deltagelse i skiftesamlinger, da deres stemmer i højere grad bliver styrende for kuratorvalget. Debitorer må omvendt indrette sig på, at egen advokat kun undtagelsesvis kan udpeges, og at eventuelle relationer udløser skærpet kontrol.
Udmøntningen kræver lovændringer samt administrative tiltag i domstolene, herunder etablering af faste kuratorkredse og procedurer for habilitetserklæringer. Den endelige udformning og ikrafttrædelsen er endnu ikke fastlagt, og der afventes derfor nærmere initiativer fra Justitsministeriet og Domstolene.
