Skattemæssig fordeling af renter under ægteskabet
Så længe ægteskabet består, tager rentefradraget udgangspunkt i, hvem der hæfter for gælden. Ved solidarisk hæftelse på fælles boliglån kan hver ægtefælle som udgangspunkt fradrage halvdelen af renterne. Efter fast administrativ praksis kan ægtefæller dog aftale en anden fordeling, fx at den ene fradrager samtlige renter, uden at Skattestyrelsen normalt anfægter dette.
Baggrunden er, at ægtefællers samlede skattemæssige stilling i almindelighed påvirkes begrænset af den interne fordeling, så længe ægteskabet består. Aftaler om fordeling bør dog kunne dokumenteres, så de kan lægges til grund ved årsopgørelsen.
Ændret fradragsret ved separation og skilsmisse
Ved separation eller skilsmisse ændres udgangspunktet. I separations- eller skilsmisseåret skal renter fradrages hos den, der hæfter for gælden, uanset hvem der faktisk har betalt. Er der solidarisk hæftelse, fordeles fradraget normalt ligeligt, og et eventuelt regreskrav må håndteres civilretligt mellem parterne.
Tidligere ægtefæller kan indgå en bindende aftale om, at den, der bliver boende i boligen, fradrager renter påløbet efter aftalens indgåelse. Typisk ledsages dette af tinglyst skøde og kreditorernes accept af debitorskifte. I praksis er fradrag dog også anerkendt uden fuldt formelt grundlag, hvis en klar og bindende intern aftale dokumenteres.
Aftaler, debitorskifte og praksis fra Landsskatteretten
Landsskatteretten har i en kendelse fra 2016 lagt vægt på en bodelingsoverenskomst, hvor den tilbageblevne part havde overtaget bolig og forpligtelser samt betalt alle ydelser. Selvom der ikke forelå registreret ejerskifte eller kreditorfrigørelse, blev den anden part ikke anset for internt hæftende, og den boende fik fuldt rentefradrag.
Praktisk bør der i forbindelse med skiftet tages udtrykkelig stilling til overtagelse af bolig og lån, udarbejdes skriftlig bodelingsoverenskomst, indhentes kreditoraccept og foretages tinglysning. Renteændringer og fordeling kan oplyses via TastSelv på skat.dk.
