EU’s GPP som styringsværktøj
Offentlige myndigheder kan løfte klimaambitioner i it-indkøb ved at anvende EU-Kommissionens Green Public Procurement (GPP) kriterier. Kriterierne findes i et basis- og et udvidet niveau, bygger på EU’s miljømærke og livscyklusvurderinger og kan anvendes direkte i udbud på tværs af EU. Særligt for datacentre, serverrum og cloudtjenester er potentialet betydeligt, da energi- og ressourceforbrug kan reduceres systematisk.
GPP-kriterierne er frivillige, men afprøves i danske it-udbud og kan på sigt blive obligatoriske for myndigheder. Kriterier og tekniske baggrundsrapporter kan hentes hos EU-Kommissionen. Se kriterierne på EU-Kommissionens hjemmeside.. Desuden findes overskuelige vejledninger på Den Ansvarlige Indkøber..
Indpasning i udbudsprocessen
Grønne krav skal udformes inden for udbudslovens rammer og de grundlæggende principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Start med en tidlig behovsafklaring og gennemfør markedsdialog for at afstemme ambitionsniveau, især hvis mindstekrav overvejes. Markedsdialogen kan også trykteste, om niveauet er konkurrencedygtigt.
GPP kan anvendes i alle faser: som egnethedskrav og udvælgelseskriterier (fx miljøledelse eller relevante grønne referencer), som tekniske specifikationer (fx dokumenterbare energiydelser) og som tildelingskriterier, når man vil give plads til forskellige grønne løsninger. Kontraktvilkår kan sikre løbende måling og opfølgning, herunder krav om dataindsamling og standardiseret energiovervågning.
For datacentre omfatter GPP blandt andet krav til energieffektiv drift og varmeudnyttelse. Et eksempel er brug af energigenbrugsfaktor (ERF) og henvisninger til EN 50600-standarderne for måling og rapportering. Er man i tvivl om markedets modenhed, kan grønne forhold indgå som tildelingskriterier frem for tekniske mindstekrav for at undgå ukonditionsmæssige tilbud.
For at strukturere arbejdet deler vejledningerne de relevante indsatser op i følgende områder:
- Anlæg, renovering, udvidelse og konsolidering.
- Indkøb og bortskaffelse af it-udstyr.
- Drift, konsolidering og virtualisering af servere.
- Co-location og facility management.
Danske erfaringer og næste skridt
Afprøvninger i statslige udbud viser, at grønne elementer kan vægtes både i tildelingen og som kontraktkrav. Eksempler er evaluering af spildvarmegenbrug samt dynamiske indkøbssystemer, hvor kunder kan vælge grønne krav fra en bruttoliste. Formålet er at belyse økonomiske og konkurrencemæssige effekter, inden eventuel obligatorisk anvendelse besluttes.
Datacentre er energitunge, og krav til dokumentation, standardiseret måling og varmeafledning til fjernvarme kan spille en central rolle. Når mindstekrav anvendes, bør ordregiver være sikker på markedets kapacitet, eventuelt via dialog og data fra afprøvninger.
Kontraktstyring og fremtidssikring
Kontrakter kan understøtte løbende grøn udvikling gennem substitutionsrettigheder, optioner og bonus- og bodsmodeller. Ved manglende overholdelse af miljøkrav kan bod kombineres med krav om kompenserende grønne tiltag, eksempelvis køb af CO2-kvoter. Klare målepunkter og rapporteringspligt gør håndhævelsen effektiv.
Under kontraktens løbetid kan ændringsregler anvendes inden for udbudsloven, bl.a. mindre ændringer efter § 180, til at indfase grønnere produkter uden nyt udbud. Effektiv kontraktstyring og styrket governance er afgørende for at sikre, at grønne krav ikke blot formuleres, men også realiseres og dokumenteres i praksis.
