Ophavsretlig originalitet i brugskunst
EU-Domstolen har i Mio/Konektra fastslået, at brugskunst bedømmes efter samme originalitetskrav som andre værker: værket skal afspejle ophaverens personlighed gennem frie, kreative valg. Det forhold, at der er funktionelle begrænsninger, skærper ikke kravet.
Domstolen præciserer samtidig, at anvendelse af kendte former eller elementer ikke udelukker beskyttelse. Beskyttelsen omfatter dog kun de dele af genstanden, der kan identificeres som ophaverens egne kreative bidrag, hvilket har praksisnær betydning i brancher med tæt produktinspiration.
Designret og ophavsret side om side
Afgørelsen adskiller klart mellem beskyttelseskriterierne: ophavsretten kræver originalitet, mens designretten forudsætter nyhed og individuel karakter. En genstand kan opnå kumulativ beskyttelse, hvis den opfylder begge sæt kriterier, og standarderne må ikke sammenblandes ved bedømmelsen.
Rationalet bag designretten er at sikre en tidsbegrænset eneret for serieproducerede produkter, så investeringen kan indtjenes uden unødig konkurrencebegrænsning. Ophavsretten har et andet formål og en væsentligt længere varighed, hvorfor kumulation er forbeholdt tilfælde, hvor begge ordninger objektivt set kan aktiveres.
Nyt genkendelighedskriterium og praktiske konsekvenser
I krænkelsesvurderingen indfører dommen et genkendelighedskriterium: Det afgørende er, om de originale elementer fra det beskyttede værk er gengivet på en genkendelig måde i den påståede krænkelse. Det er uden betydning, om helhedsindtrykket er identisk, og også mindre dele kan udløse ansvar, når de i sig selv bærer originalitet.
Fremover peger dommen på en todelt test: Først identificeres de elementer i værket, der er ophavsretligt beskyttede; dernæst vurderes, om disse er genkendelige i modstykket. Domstolen angiver ikke, om vurderingen sker ud fra dommerens, gennemsnitsforbrugerens eller fagpersonens perspektiv. Denne standard vil derfor skulle afklares i national praksis eller via ny præjudiciel forelæggelse, men allerede nu styrker afgørelsen rettighedshaveres muligheder for at håndhæve særprægede designvalg i brugskunst.
