Fra 1. juli 2025 skærpes klimakravene i BR18 markant. De fleste nybyggerier med krav om byggetilladelse skal nu både gennemføre LCA og overholde lavere, differentierede CO2-grænser – suppleret af en særskilt grænse for selve byggeprocessen. For større aktører vil kravene samtidig skulle afspejles i koncernens rapportering efter EU’s CSRD og ESRS.
Skærpede CO2-grænser og udvidet anvendelsesområde i BR18
Den tidligere generelle grænse erstattes af lavere og bygningstypeopdelte niveauer, typisk i intervallet 4–8 kg CO2e/m2/år. Der indføres desuden en særskilt procesgrænse på 1,5 kg CO2e/m2/år. Visse samfundskritiske bygninger kan undtages, og enkelte energikrav lempes ved ombygning. Stramninger er allerede politisk varslet i de kommende år.
Kravene gælder bredt for nybyggeri med byggetilladelse og for en række tilbygninger, mens uopvarmede småbygninger fortsat er undtaget. Overgangsregler betyder, at ansøgninger indsendt før 1. juli 2025 behandles efter de hidtidige regler. Kommunen fører tilsyn ved byggetilladelse og ibrugtagning og kan kræve lovliggørelse eller politianmelde ulovligt byggeri.
Datasammenhæng mellem BR18-LCA og CSRD/ESRS-rapportering
CSRD udvides gradvist og vil fremover gælde for meget store virksomheder efter forhøjede tærskler. ESRS kræver rapportering om væsentlige miljø- og klimaområder, herunder direkte udledninger, indkøbt energi og værdikædeudledninger.
Projektdata fra BR18’s LCA-beregninger kan genbruges i koncernens CO2-regnskab, mens byggepladsens energiforbrug typisk indgår i opgørelser af direkte og indirekte udledninger. Effektiv governance for dataindsamling, kvalitetssikring og sporbarhed er derfor afgørende.
Ansvarsfordeling, compliance og misligholdelsesrisiko
Bygherren bærer som udgangspunkt ansvaret for overholdelse og dokumentation, men opgaverne uddelegeres ofte til rådgivere og entreprenører. Overskridelser kan medføre forsinket ibrugtagning, påbud om ændringer eller omprojektering samt ekstraomkostninger og efterfølgende krav i kæden.
Klar kontraktuel regulering er central for at styre risiko, tid og økonomi – særligt i projekter tæt på grænseværdierne og hvor data skal opdateres løbende.
Kontrakter og udbudsmateriale bør som minimum adressere følgende punkter klart og målbart:
- Fastlæggelse af relevant bygningstype, CO2-mål og særskilt procesgrænse, herunder eventuelle skærpede mål til grøn finansiering.
- Rollefordeling for LCA, antal iterationer og leveringspligt for EPD og øvrige miljødata i brugbart format.
- Ændringshåndtering via et CO2-budget med krav om forudgående samtykke ved væsentlige aftryksstigninger.
- Misligholdelsesbeføjelser, herunder afhjælpning, omprojektering, dagbod, erstatning og konsekvenser for tidsplanen.
