Klagenævnet for Udbud har fastslået, at ophævelse af en tidligere offentlig kontrakt ikke i sig selv udløser obligatorisk udelukkelse efter udbudsloven § 136, nr. 4. Ordregiver skal konkret vurdere, om den pågældende misligholdelse udgør en alvorlig forsømmelse, der sår reel tvivl om tilbudsgiverens integritet. I den omhandlede sag var en pressemeddelelse om en tidligere kontraktophævelse ikke tilstrækkelig til at pålægge ordregiver yderligere undersøgelsespligt eller til at begrunde udelukkelse.
Retligt grundlag og snitflader
Udbudsloven § 136, nr. 4 er siden 1. juli 2022 en obligatorisk udelukkelsesgrund. Bestemmelsen forudsætter, at ordregiver kan påvise alvorlige forsømmelser under erhvervsudøvelsen, som bringer integriteten i tvivl. Det er ikke enhver kontraktuel misligholdelse, men kun den kvalificerede adfærd, der kan føre til udelukkelse.
Bestemmelsen skal afgrænses over for den frivillige udelukkelsesgrund i § 137, stk. 1, nr. 4 om væsentlig misligholdelse, der fører til ophævelse. Kendelsen understreger, at en ophævelse kan være relevant, men ikke automatisk udtryk for integritetsbrist. Eksempler på alvorlige forsømmelser er manglende overholdelse af miljø- og sociale forpligtelser, skatteregler, konkurrenceregler samt forhold omfattet af § 135, stk. 1.
Praktiske implikationer for ordregivere
Ordregivere har en skønsmargin ved vurderingen af, om tidligere adfærd er tilstrækkeligt alvorlig. Vurderingen skal hvile på tilstrækkeligt sikre og dokumenterbare oplysninger. Alene generelle udsagn – eksempelvis i en pressemeddelelse – er sjældent tilstrækkelige uden underliggende faktum.
For at sikre en holdbar beslutning bør ordregivere systematisk arbejde med dokumentation og begrundelse i sager om mulig udelukkelse efter § 136, nr. 4. Følgende trin kan hjælpe til en robust afvejning:
- Identificér og verificér kilder til oplysninger om tidligere misligholdelser, herunder kontraktmateriale og eventuelle afgørelser.
- Foretag en konkret vurdering af misligholdelsens karakter, omfang og betydning for integritet, ikke blot resultatet af en ophævelse.
- Dokumentér skønnet og begrund, hvorfor oplysningerne er (eller ikke er) tilstrækkelige til udelukkelse.
Tilbudsgivere bør omvendt være forberedt på at redegøre for hændelsesforløb, afhjælpningstiltag og interne kontrolforbedringer, hvis der foreligger tidligere kontraktuelle problemer. Det kan mindske risikoen for udelukkelse og styrke vurderingen af integritet.
Perspektiv
Kendelsen markerer den første klare afgrænsning mellem § 136, nr. 4 og § 137, stk. 1, nr. 4. Den viser, at ophøjelsen til obligatorisk udelukkelsesgrund ikke eliminerer ordregivers vurderingsopgave, men skærper kravet om en kvalificeret bevisbedømmelse.
Fremover kan der forventes mere praksis om, hvor grænsen går for alvorlige forsømmelser. Indtil da bør ordregivere foretage grundige, dokumenterede vurderinger og undgå automatiske slutninger fra kontraktophævelse til integritetsbrist.
