Skal regioner betale licens for at vise TV-udsendelser på hospitaler?

Skal regioner betale licens for at vise TV-udsendelser på hospitaler?

Vestre Landsret fastslår, at Region Midtjyllands tv- og radiospredning på hospitaler udgør overføring til almenheden og kræver tilladelse efter ophavsretsloven. Public service-status ændrer ikke vurderingen. Afgørelsen skærper licenspligten for offentlige og private institutioner.

Vestre Landsret har fastslået, at Region Midtjyllands tilgængeliggørelse af radio- og tv-udsendelser på hospitaler udgør en overføring/videreudsendelse til almenheden, som kræver rettighedshavernes samtykke efter ophavsretsloven. Public service-karakteren ændrede ikke retstilstanden, og regionen blev pålagt at betale vederlag og sagsomkostninger.

Det retlige grundlag

Sagens kerne var, om hospitalernes distribution af udsendelser via egne netværk er omfattet af ophavsretslovens § 2, stk. 3 og 4, der beskytter rettighedshaverens eneret til at overføre værker til almenheden. Begrebet er harmoniseret efter EU-retten og fortolkes i lyset af EU-Domstolens praksis.

Landsretten lagde vægt på, at distributionen skete ved brug af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den oprindelige udsendelse. Efter EU-praksis indebærer det, at der foreligger en selvstændig handling, som kræver tilladelse, uden at det er nødvendigt også at vurdere, om der foreligger et nyt publikum.

Landsrettens begrundelse

Hospitalernes interne signaldistribution blev anset for rettet mod et betydeligt og ubestemt antal potentielle modtagere, herunder patienter, besøgende og personale. Det opfylder kriteriet om almenheden. Regionen kunne derfor ikke støtte ret på, at borgerne allerede finansierer public service via licens eller skat.

Retten understregede, at adgang til udsendelser på patientstuer, i venteværelser og personalerum er offentlig brug i ophavsretlig forstand. Uden samtykke fra rettighedshaverne, repræsenteret af Copydan Verdens TV, udløses et vederlagskrav.

Konsekvenser og anbefalinger

Afgørelsen tydeliggør, at både offentlige og private institutioner, der tilbyder radio- og tv-adgang i fælles- eller brugerområder, skal have licens eller indgå aftale med den relevante kollektive forvaltningsorganisation. Public service-status fritager ikke for tilladelseskravet.

Institutioner bør kortlægge deres signalveje og interne netværk, vurdere om distributionen rammer en ubestemt kreds af modtagere og sikre passende licensaftaler. Praksis flugter med kendte løsninger for bl.a. hoteller, fitnesscentre og restaurationer, hvor videredistribution kræver forudgående tilladelse.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.