Formuefællesskabets ophør har direkte betydning for, hvilke værdier der skal deles ved separation eller skilsmisse. Ophøret indtræder ved udløbet af det døgn, hvor Familieretshuset modtager en ansøgning fra en af ægtefællerne. Datoen fastlægger delingsgrundlaget og kan påvirke begge parters endelige boslod.
Ophørsdatoens betydning
Lovens udgangspunkt er formuefællesskab (delingsformue), medmindre ægtefællerne har aftalt særeje i en gyldig ægtepagt. Ophørsdatoen bestemmer, hvilke aktiver og passiver hver ægtefælle ejer på dette tidspunkt, som dermed indgår i bodelingen. Værdier erhvervet efter ophørsdatoen holdes udenfor.
Hvis ansøgningen trækkes tilbage, bortfalder ophørsvirkningen, og formuefællesskabet fortsætter. Det er uden betydning for ophørsdatoen, hvornår en senere bevilling om separation eller skilsmisse udstedes af myndighederne.
Indtægter, aktiver og forbrug efter ophør
Bankindeståender pr. ophørsdato medregnes i bodelingen, mens senere indbetalinger som udgangspunkt ikke gør. Fast ejendom, som ejes på ophørsdatoen, indgår i delingen, men værdiansættes typisk på overtagelsestidspunktet, hvis en af ægtefællerne overtager ejendommen; alternativt deles salgsprovenuet.
Indtægter, der vedrører perioden efter ophørsdatoen, medregnes ikke. Der gælder dog en vigtig undtagelse: Afkast af aktiver, der fortsat hører til delingsformuen (fx lejeindtægter fra en udlejningsejendom), indgår frem til aktivet overtages af en ægtefælle eller sælges. Forbrug efter ophørsdatoen bæres af den enkelte og kan ikke efterfølgende modregnes i bodelingen uden udtrykkelig aftale. Skal større køb efter ophørsdatoen deles, bør der foreligge en klar, skriftlig aftale.
Bolig, brugsvederlag og fælles udgifter
Flytter den ene ægtefælle, mens den anden bliver boende i fælles bolig, kan den boende blive forpligtet til at betale brugsvederlag (ofte omtalt som husleje) for brugen af ejendommen fra ophørsdatoen. Kravet kan få mærkbar betydning for boslodsopgørelsen.
Fælles forpligtelser efter ophørsdatoen deles som udgangspunkt ligeligt. Betaler den ene ægtefælle mere end sin andel, fx hele ydelsen på et fælles lån, kan der opstå et refusionskrav ved bodelingen. Det er derfor hensigtsmæssigt tidligt at aftale fordelingen af løbende udgifter skriftligt for at undgå efterfølgende tvist.
