Ingen domsmænd i spiritussag trods udvisningspåstand
Højesteret fastslog, at en straffesag om spirituskørsel skulle behandles uden domsmænd, selv om anklagemyndigheden også havde nedlagt påstand om udvisning. Afgørelsen hviler på færdselsloven § 119, stk. 3, hvis klare ordlyd og forarbejder udelukker domsmænd i sager om bl.a. spirituskørsel. Landsrettens beslutning om medvirken af domsmænd blev derfor ændret, mens byrettens linje blev tiltrådt.
Konsekvensen er, at udvisningsspørgsmål, der knytter sig til en færdselsstraffesag, ikke i sig selv medfører, at retten sammensættes med domsmænd. Udvisningspåstanden ændrer ikke sagens kategori efter færdselslovens ordning.
Procesrammen og principielle afklaringer
Indledningsvis afklarede Højesteret, at spørgsmålet om domsmænds medvirken kunne kæres. Retsplejeloven § 691, stk. 2, er ikke til hinder herfor, og spørgsmålet blev anset for både fundamentalt for sagens videre forløb og af vidtrækkende principiel betydning. Kæremålet blev derfor realitetsbehandlet.
Højesteret bemærkede dog, at behovet for domsmænd i sager, hvor udvisning indgår, kan tale for lovgivningsmæssige overvejelser om at begrænse undtagelserne i § 119, stk. 3. Hele kendelsen kan læses på Højesterets hjemmeside: Sag 90/2023.
