Svie- og smertegodtgørelse er en ikke-økonomisk kompensation for den periode, hvor en skadelidt er syg efter en personskade forårsaget af en ansvarspådragende hændelse, fx et færdselsuheld. Godtgørelsen udbetales pr. sygedag efter en fast takst og er omfattet af et samlet beløbsloft. Retten ophører, når der fastsættes og udbetales godtgørelse for varigt mén.
Betingelser for godtgørelse
Det afgørende kriterium er, om skadelidte i juridisk forstand er syg. For lønmodtagere er en lægelig sygemelding normalt tilstrækkelig dokumentation, og retten ophører typisk ved tilbagevenden til arbejdet. Forsøges en gradvis tilbagevenden uden held, kan retten fortsætte, men det kræver tydelig lægelig dokumentation.
For arbejdsløse og selvstændige er kravet det samme, men bevisførelsen er vanskeligere, da sygefraværet er sværere at dokumentere. En tæt løbende kontakt til egen læge og kontinuerlige lægeerklæringer anbefales. Der forudsættes desuden, at skadelidte er i relevant behandling og eventuel genoptræning.
Beløb og varighed
Godtgørelsen beregnes som en daglig takst pr. sygedag; dagstaksten er p.t. 240 kr, og den tidligere sondring mellem sengeliggende og oppegående sygedage er ophævet, så samme takst gælder uanset funktionsniveau.
Der gælder et samlet loft på 92.000 kr for en enkelt skade, svarende til et begrænset antal sygedage. Når godtgørelse for varigt mén fastsættes og udbetales, ophører retten til svie- og smertegodtgørelse.
Skat, kreditorer og ydelser
Svie- og smertegodtgørelse er skattefri, men renter af beløbet er skattepligtige. Det er hensigtsmæssigt at indsætte udbetalingen på en særskilt konto for at kunne dokumentere beløbets karakter og adskille det fra den øvrige formue.
Beløbet er som udgangspunkt beskyttet mod kreditorforfølgning og skal ikke indgå i bodeling, hvis det holdes tydeligt adskilt. Sociale ydelser som kontanthjælp og dagpenge reduceres ikke som følge af selve godtgørelsen, men renter heraf kan påvirke beregningen.
