The Data Act: What mandatory switching rights mean for fixed-term SaaS models

The Data Act: What mandatory switching rights mean for fixed-term SaaS models

Data Act pålægger cloududbydere at muliggøre skifte med højst to måneders varsel. Det udfordrer faste SaaS-abonnementer: forudbetalte beløb kan blive refusionspligtige, og bod ved førtidigt ophør skal være proportional og afspejle nettotab. Udbydere bør tilpasse vilkår nu.

EU’s Data Act indfører obligatoriske skifterettigheder for databehandlingstjenester, herunder SaaS, med et maksimalt varsel på to måneder. For udbydere med faste løbetider og forudbetalt ARR rejser det centrale spørgsmål om refusion, sanktioners proportionalitet og præcis udformning af opsigelses- og skifteklausuler.

Retten til at skifte og faste løbetider

Kapitel VI om skifte mellem cloudtjenester indebærer, at kunden kan igangsætte et skifte med højst to måneders varsel, hvorefter aftalen ophører, når skiftet er gennemført. Ifølge Kommissionens materiale er der ikke tale om en generel opsigelsesret, men en mekanisme knyttet til skifteprocessen, jf. bl.a. Kommissionens FAQ.

Dette udfordrer faste SaaS-abonnementer, hvor rabatter og incitamenter typisk forudsætter flerårig binding. I praksis kan bindingen blive udhulet, fordi kunden reelt kan komme ud af aftalen efter en kort skifteperiode, hvilket svækker forudsigeligheden i ARR.

Varselfrist, betalinger og refusion

Under skifteperioden skal udbyderen fortsætte leverancen og bistå med datamigrering; almindelige servicegebyrer opkræves fortsat, men særskilte skiftegebyrer er begrænset og skal udfases. Når skiftet er afsluttet, ophører kontrakten, og betalingsforpligtelserne stopper.

Spørgsmålet er, om forudbetalte beløb skal refunderes ved førtidigt ophør. Da forordningen ikke regulerer dette udtrykkeligt, følger det af national kontraktret. For løbende ydelser som SaaS taler meget for refusion af uforbrugte perioder. Vilkår om ikke-refunderbare forudbetalinger og fuld restbetaling risikerer at blive anset som skiftebarrierer efter artikel 23.

Tidligt ophør og proportionale sanktioner

Præambel 89 bekræfter faste løbetider og muligheden for aftalte, proportionale sanktioner ved førtidigt ophør. En restriktiv fortolkning – i tråd med almindelige erstatningsprincipper – tilsiger, at boden begrænses til udbyderens faktiske nettotab med fradrag af undgåede omkostninger (fx hosting, support og licenser).

Udbydere bør derfor dokumentere konkrete, amortiserede omkostninger pr. kundeforhold (onboarding, træning, eftergivne opstartsgebyrer) og knytte eventuel bod til genindvinding af udnyttede rabatter, så kunder ikke kombinerer langtidsrabat med tidligt exit.

For at operationalisere kravene uden at udvide kundens rettigheder ud over Data Act anbefales følgende trin:

  1. Indfør skifteklausuler, der spejler de kommende standardkontraktbestemmelser for cloudskifte.
  2. Kortlæg og oplys migrationsomkostninger og skiftebistand på gennemsigtig vis.
  3. Definér førtidsbod som nettotab med fradrag for undgåede omkostninger.
  4. Knyt bod til clawback af konkrete rabatter og incitamenter.
  5. Opdater fakturering og refundering, så uforbrugte perioder kan afregnes korrekt.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.