Ingen automatisk undersøgelsespligt ved tidligere misligholdelse
Klagenævnet for Udbud præciserer rækkevidden af udbudslovens § 136, nr. 4. En ordregiver er ikke automatisk forpligtet til at undersøge udelukkelse for alvorlige forsømmelser, blot fordi en tilbudsgiver tidligere har fået ophævet en offentlig kontrakt. Pligt efter § 159, stk. 3, opstår kun ved konkrete indikationer på adfærd, som sår tvivl om aktørens integritet.
Sagen udsprang af Bornholms Regionskommunes rammeaftaler om persontransport. Kommunen tilvalgte flere frivillige udelukkelsesgrunde, men ikke § 137, stk. 1, nr. 4 om tidligere væsentlig misligholdelse. En konkurrerende tilbudsgiver henviste til, at en konkurrent havde fået ophævet en lignende kontrakt hos en anden kommune. Alligevel tildelte ordregiver kontrakter til begge.
Klagenævnets vurdering af § 136, nr. 4
Klagenævnet fremhæver, at § 136, nr. 4 omfatter alvorlige forsømmelser, der rækker ud over utilstrækkelig leveranceevne og i stedet peger på manglende redelighed eller integritet. Bestemmelsen kan i særlige tilfælde også omfatte tidligere misligholdelser, men tærsklen er høj, og ordregiver har et skøn ved vurderingen.
De dokumenterede forhold bag den tidligere ophævelse bestod i planlægningsfejl, forsinkelser og driftsmæssige mangler. Nævnet fandt, at sådanne forhold ikke i sig selv indikerer integritetsbrist. Bornholms Regionskommune var derfor ikke forpligtet til at iværksætte yderligere undersøgelse efter § 159, stk. 3, og tildelingen blev ikke tilsidesat.
Praktiske konsekvenser for ordregivere og tilbudsgivere
Kendelsen tydeliggør sondringen mellem manglende evner og mangel på integritet. Driftsmæssige fejl og utilstrækkelig performance falder normalt uden for § 136, nr. 4, medmindre der foreligger elementer af forsætlig vildledning, snyd eller tilsidesættelse af væsentlige retsregler. Ordregivere bør dokumentere deres skøn og foretage en målrettet vurdering, når der foreligger konkrete, pålidelige oplysninger om integritetsrelateret adfærd.
Nævnet henviser til, at væsentligt mere graverende forhold – eksempelvis forhold med mulig strafbarhed eller bevidst omgåelse af regler – kan udløse både undersøgelsespligt og eventuel udelukkelse. Det understøttes af praksis, hvor brug af usynede køretøjer og ombytning af nummerplader i en anden sag blev anset for tilstrækkeligt tungtvejende til at anvende § 136, nr. 4. Tilbudsgivere bør overveje selvrensning, hvis der foreligger risikofaktorer, og ordregivere bør sikre proportionalitet og gennemsigtighed i sagsoplysningen. Samlet bekræfter afgørelsen, at anvendelsen af § 136, nr. 4 forudsætter klare integritetsindikatorer og ikke alene en tidligere kontraktmisligholdelse.
