Landsskatteretten præciserer værdiansættelse af IP i transfer pricing
Et dansk datterselskab overdrog immaterielle aktiver til et udenlandsk moderselskab. Værdien blev centralt omtvistet. Et syn og skøn anvendte DCF og fastsatte en mellemposition mellem selskabets egen værdi og Skattestyrelsens markant højere vurdering. Landsskatterettens flertal lagde DCF-tilgangen til grund, men korrigerede for en række forudsætninger, hvilket løftede den samlede værdi væsentligt.
Afgørelsen illustrerer, at armlængdevurderingen beror på forholdene på overdragelsestidspunktet, og at retten aktivt kan justere et sagkyndigt skøn, når forudsætningerne ikke anses for armlængdemæssige. Mindretallet ville have fastholdt skønnet uændret.
Centrale justeringer og konsekvenser
Flertallet krævede, at koncernens egne budgetter skulle lægges til grund frem for en nedjusteret prognose. Usikker royalty under en tredjepartstvist skulle værdiansættes ud fra den sats, selskabet lagde til grund på overdragelsestidspunktet, ikke den senere forligsbaserede sats. Et mindre IP-aktiv, som skønnet havde udeladt, skulle medregnes.
Endelig blev Tax Amortization Benefit tillagt fuldt ud hos køberen. Samlet medførte korrektionerne en betydelig forhøjelse af IP-værdien. For koncerner understreger afgørelsen behovet for robuste budgetter, klar dokumentation af royaltyforudsætninger og eksplicit behandling af skattemæssige afskrivningsfordele ved IP-overdragelser.
