To byretsdomme har givet markante fængselsstraffe for abonnementsfælder. Retten i Glostrup idømte den tidligere direktør bag flere netbutikker fem års fængsel og konfiskation, mens Retten i Randers dømte to bagmænd bag www.copenhagenlashes.dk til henholdsvis to år og to år og seks måneder. Begge sager kvalificeres som bedrageri af særligt grov beskaffenhed, og dommene er anket til Østre henholdsvis Vestre Landsret.
Bedrageri af særligt grov beskaffenhed og skærpende momenter
I Glostrup-sagen blev forbrugere over mere end seks år bundet til skjulte abonnementer via flere hjemmesider, hvor almindelige varekøb blev koblet til løbende betalinger uden klar og tydelig information. Retten lagde vægt på den systematiske og erhvervsmæssige karakter, den betydelige vinding og det store antal berørte. Der blev konfiskeret 1.886.463 kr. hos den dømte.
I Randers-sagen markedsførte Ecom IVS i slutningen af 2020 øjenvippeprodukter, hvor kunderne uden tydelig oplysning blev tilmeldt et månedligt abonnement. Retten beskrev en professionel og organiseret fremgangsmåde, herunder opbevaring af kortdata og dobbelte træk omkring årsskiftet. Betalinger for mindst 3,1 mio. kr. blev registreret, hvoraf omtrent halvdelen senere blev tilbageført via charge back eller bankrefusion.
Retterne angav flere gennemgående skærpende hensyn, som forklarer strafniveauet:
- Omfanget af de uberettigede betalinger og den tilsigtede vinding.
- Det store antal forbrugere og varigheden af forholdene.
- Systematikken, erhvervsmæssig drift og organiseret tilrettelæggelse.
- Fortsættelse efter klager og myndighedsindgreb.
- Udøvelse i forening i dele af forholdene.
Retlige rammer: straffeloven og markedsføringsloven
Retsgrundlaget hviler på straffelovens § 279 om bedrageri og § 286, stk. 2, der forhøjer strafferammen ved særligt grove forhold, bl.a. pga. udførelsesmåde, omfang og kriminalitet begået i forening. Hertil kommer markedsføringslovens § 5 om forbud mod urigtige eller vildledende fremstillinger og § 6 om forbud mod at udelade eller skjule væsentlige oplysninger.
Højesteret fastslog i en civil sag fra december 2023 vedrørende nogle af de samme netbutikker, at forbrugerne ikke var bundet af abonnementsaftaler opnået ved groft vildledende metoder. Afgørelsen understøtter krav om tilbagebetaling af uberettigede opkrævninger. Se Forbrugerombudsmandens omtale af afgørelsen her: Netbutikker skulle tilbagebetale abonnementsbetalinger til forbrugere.
Sagsforløb, myndighedsindsats og anke
Forbrugerombudsmanden modtog mange klager i begge sager og politianmeldte forholdene i 2019 og 2021. Myndigheden oversendte også bevissikring til politiet. I Randers-sagen fortsatte virksomheden trods skriftlig vejledning, høring og offentlig advarsel i december 2020, hvilket indgik som skærpende ved strafudmålingen.
Begge domme er anket til landsret. Sagerne markerer en tydelig retlig linje: Vildledende abonnementsløsninger på netbutikker kan udløse flerårige fængselsstraffe, konfiskation og betydelige tilbagebetalingskrav. Virksomheder bør sikre klare oplysningsrutiner, dokumenteret samtykke og kontrol med betalingsflow for at undgå straf- og markedsføringsretligt ansvar samt efterfølgende civilretlige krav.
