Sø- og Handelsretten fastslog, at en forhandleraftale mellem en dansk og en belgisk virksomhed var materielt gyldig, og at aftalte klausuler om dansk værneting og anvendelse af dansk ret kunne håndhæves. Retten henviste til Bruxelles I-forordningen (omarbejdning) art. 25 og betragtning 20 om prorogation samt Romkonventionen art. 3 om partsautonomi og art. 8, stk. 1 om materiel gyldighed.
Retten lagde vægt på, at aftalen klart og forudsigeligt udpegede danske domstole og dansk ret, og at gyldighedsbetingelserne var opfyldt. Sagen illustrerer samspillet mellem EU’s jurisdiktionsregler og lovvalgsregler i grænseoverskridende erhvervskontrakter. Hele kendelsen kan læses i Sø- og Handelsrettens domsoversigt.
Ny dag. Ny handelspolitisk virkelighed. Tag kurset ’Told og compliance’.
Læs mere her →
