Højesteret har fastslået, at fortsat varetægtsfængsling under anke var forenelig med hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1. Retten fandt, at både mistanke- og nødvendighedskravet var opfyldt, og at proportionalitetsvurderingen ikke talte imod frihedsberøvelsen på de relevante tidspunkter.
Sagen udsprang af en byretsdom for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, hvor T fik 60 dages fængsel og en advarsel om udvisning. Anklagemyndigheden ankede med påstand om skærpelse, navnlig udvisning med indrejseforbud, og anmodede om, at T forblev frihedsberøvet under anken. Landsretten forlængede varetægten, mens hovedforhandlingen blev berammet med henvisning til sagens karakter og behovet for hurtig behandling.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelser og lagde vægt på, at frihedsberøvelsen var nødvendig og rimelig i lyset af ankesagens genstand og den relativt korte, fremadrettede berammelseshorisont. Afgørelsen understreger, at varetægtsfængsling under anke kan opretholdes, når proportionalitet, hurtig sagsbehandling og løbende prøvelse sikres. Læs kendelsen.
