Data Act forpligter dataindehavere til at udlevere produktdata hurtigt, gratis og i samme kvalitet – ofte på basis af en simpel elektronisk anmodning. Jurister bør kortlægge datakilder, afklare GDPR grundlag og sikre aftaleklausuler, der beskytter forretningshemmeligheder.

Syv års realisationsbeskatning ved børsnotering giver selskaber et likviditetsmæssigt pusterum – med tilbagevirkende anvendelse til 2015. Men valget kræver handling: Meddel Skattestyrelsen senest 1. juli 2025 og vedlæg skatteansættelser. Efter perioden beskattes opsamlede gevinster ved overgang til lager.

En faglig voldgift godkendte bortvisningen af tre servicemedarbejdere, der registrerede fælles ophold hos en leverandør som arbejdstid. GPS-data fra firmabiler blev afgørende bevis. Sagen fremhæver behovet for klare retningslinjer og GDPR-compliant kontrolforanstaltninger.

Højesteret fastslår, at lønnedgang under 10 procent kan udløse 15 procents erhvervsevnetabserstatning, når tabet er klart og varigt. Afgørelsen kan føre til genoptagelse af fleksjobsager med lønnedgang mellem 5 og 15 procent og skærper beviskravene i sager uden for fleksjob.

Et nyt lovforslag giver Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen klare beføjelser til at håndhæve EU’s AI-forordning. Myndighederne kan indhente oplysninger, gennemføre kontrolbesøg, standse forbudte AI-systemer og udstede bøder. Virksomheder bør kortlægge og dokumentere deres AI-brug.

Højesteret fastslår, at RSU’er og aktieoptioner tildelt ved aftale efter ikrafttrædelsen af de nye regler er omfattet af disse, selv om programmet blev etableret tidligere. Dermed bortfalder krav på værdi ved fratræden. Virksomheder bør sikre klare tildelingsaftaler og ordningsdesign.

Vestre Landsret frifinder en arbejdsgiver for ansvar efter seksuel chikane begået af en kollega uden ledelsesbeføjelser. Hurtig omplacering, opsigelse og psykologhjælp samt klare politikker i personalehåndbogen opfyldte reaktions- og forebyggelsespligten, så krav om godtgørelse blev afvist.

En faglig voldgift fastslog, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger. Faste møder og eksternt fastsatte deadlines udelukkede undtagelsen fra arbejdstidsreglerne. Derfor gælder 48-timers reglen og pligten til tidsregistrering fortsat. Arbejdsgivere bør sikre reel frihed før undtagelse.

Skærpede kontrolbeføjelser rammer udenlandske tjenesteydere: Fra 2025 kan SIRI og Arbejdstilsynet kræve ID under tilsyn, og fra 2026 skal RUT-anmeldelser ved tredjelandsborgere ledsages af kontrakter. Manglende efterlevelse kan føre til påbud, politianmeldelse og bøder.

EU-Domstolen underkender Spaniens undtagelse fra arbejdstidsregistrering for hushjælpere. Afgørelsen skærper kravet om et objektivt og pålideligt system til registrering af faktisk daglig arbejdstid. Danske arbejdsgivere bør revurdere praksis og tilpasse kontrakter ved snævre undtagelser.

Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse efter etnisk chikane og ulovlig gengældelse, da en medarbejder blev opsagt kort efter sin klage i prøvetiden. Mangelfuld implementering af politikker og træning udløste 25.000 kr. samt seks måneders løn i kompensation.

Vestre Landsret anerkender psykiske lidelser som erhvervsbetingede efter belastende arbejde på flere bosteder. Afgørelsen tilsidesætter Ankestyrelsens vurdering og fastslår, at kumulative belastninger og hele ansættelsesforløbet skal indgå i årsagsvurderingen for arbejdsskadesager.

Lovforslag L 171 vil erstatte bruttoprincippet i ligningslovens § 16 E med en skatteretlig mellemregningskonto, så aktionærer kun beskattes én gang af det højeste nettoudtræk. Ændringen foreslås at gælde for lån ydet fra 1. januar 2026 og uden tilbagevirkende kraft.

Højesteret fastslår, at opsigelse kort efter besked om planlagt fertilitetsbehandling kan være i strid med ligebehandlingslovens § 4, selv om § 9 ikke gælder uden igangsat behandling. Arbejdsgiveren løftede ikke den delte bevisbyrde og blev pålagt at betale en betydelig godtgørelse.

EU’s CPC-netværk skærper kontrol med in‑game køb. Nye retningslinjer kræver tydelig prisoplysning, respekt for fortrydelsesret og særlig beskyttelse af børn. Direkte købsopfordringer og pressionsmekanismer som tidsbegrænsede tilbud kan udløse håndhævelse, også via influencere.

Forbrugerombudsmanden politianmelder MASH 16 ApS for udsalgsskilte, hvor ALT og 50% blev fremhævet væsentligt større end begrænsningen. Myndigheden ser vildledningsrisiko efter markedsføringslovens §§ 5-6 og markerer krav om klare, synlige undtagelser i rabatbudskaber.

Forbrugerombudsmanden politianmelder FairPart og SØM Ejendomme for vildledende udsagn om Finanstilsynets godkendelse, selv om de kun er registreret. Registrering er ikke tilsyn. VIA Equity fik en indskærpelse, da selskabet søgte og senere opnåede tilladelse.

Københavns Byret har idømt Arca ApS 600.000 kr. i bøde for vildledende markedsføring af træningstilbud, der skjulte et løbende medlemskab. Forbrugerombudsmanden vurderer samtidig, at prisstigninger og energitillæg manglede aftaleretlig hjemmel, hvilket kan udløse tilbagebetaling til berørte forbrugere.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt et flyselskab for vildledende grøn markedsføring i en radioreklame. Udsagn om bæredygtigt flybrændstof blev anset for at overdrive klimaeffekten. Sagen bygger på markedsføringslovens §§ 5, 6, 8, 13 og kan føre til bøde efter § 37, stk. 3.

Forbrugerombudsmanden fastslår, at Saphes ændringsklausul var urimelig og uden virkning. Ændringer gennemført på den baggrund binder ikke kunderne. Sagen viser, at ensidige ændringer kræver klar hjemmel, individuel varsling og mulighed for at opsige aftalen.