Klaus Søgaard

Fysiske generalforsamlinger dominerer fortsat, mens ESG-aktivismen aftager. Selskaber skal forberede krav efter kønsbalanceloven, navigere i ændringer til CSRD og CSDDD samt håndtere et mere uforudsigeligt proxy-landskab og nye regler under EU Listing Act.

Glass Lewis og ISS strammer proxy-retningslinjerne for 2026 med skærpet pay-for-performance, krav til ikke-finansiel rapportering, treårige LTIP-perioder, vurdering af virtuelle generalforsamlinger og uafhængighedskriterier. Danske udstedere bør justere governance og lønrammer.

Glass Lewis og ISS strammer proxy guidelines for 2026. Skærpet pay-for-performance, krav til ikke-finansiel rapportering og klare forventninger til virtuelle GF’er og rettidig materialeoffentliggørelse. Få overblik og næste skridt.

Flertallet af børsnoterede selskaber holdt fysiske generalforsamlinger i 2025, mens aktionæraktiviteten faldt. Samtidig ændres rammerne: CSRD-krav udskydes for visse virksomheder, EU Listing Act letter prospektpligt, og nye MAR-standarder skærper insiderprocedurer.

AGM 2025 kræver valg af robust mødeformat, dokumenterede ledelsesregistreringer, opfyldelse af kønsbalanceloven og CSRD-valg af bæredygtighedsrevisor. Proxy advisors skærper blikket for transparens, governance og virtuelle møder, hvilket øger kravene til planlægning.

EU Listing Act moderniserer MAR og Prospektforordningen: målrettet offentliggørelse i langstrakte processer, aggregeret rapportering af tilbagekøb, højere PDMR-tærskel og kort informationsdokument ved kapitalrejsninger. Nye prospekttyper og kortere IPO-udbudsperiode styrker markedstilgangen.

Virksomheder kan nu registrere bæredygtighedsrevisor i CVR. Få overblik over CSRD-krav, hvem der omfattes hvornår, samt frister for valg og registrering via Erhvervsstyrelsens system.

CSRD er vedtaget i dansk ret: Virksomheder skal indarbejde bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen og have revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Kravene indfases frem mod 2028, og bæredygtighedsrevisor skal vælges og registreres i CVR.

Skærpede ESG-krav, ny assurance på bæredygtighedsrapportering, stærkere udenlandsk stemme via nominee-regler og øget fokus på sanktionsoverholdelse sætter dagsordenen for generalforsamlinger i 2024—med markant større vægt på transparens og governance.

Erhvervsstyrelsen bekræfter, at selskaber kan indføre generel skadesløsholdelse af ledelsen. Beslutningen skal træffes af generalforsamlingen, afgrænse dækning og informere om samspillet med D&O. Mange C25-selskaber skal nu genbesøge deres ordninger.

Finanstilsynet strammer op på OAM-indberetning af intern viden: udsættelse skal markeres, og skema indsendes via OAM. Rapporter med intern viden kræver særskilt selskabsmeddelelse. Kun endelige vilkår til basisprospekter kan indberettes.