Anna Claudius Stadil
Rikke Schiøtt Petersen
Chantal Pernille Patel Simonsen
Fysiske generalforsamlinger er fortsat standard blandt de største børsnoterede selskaber, og webcast er nu udbredt praksis. Aktivistiske aktionærer markerede sig med flere forslag end sidste år, men uden vedtagelser. Samtidig indsnævrer Omnibuspakken anvendelsesområdet for CSRD, hvilket giver visse selskaber mulighed for at afregistrere bæredygtighedsrevisor, mens de selskaber, der fortsat er omfattet, typisk lader den finansielle revisor varetage opgaven. Erhvervsstyrelsens vejledning om kønsbalanceloven og EU-tiltag som Listing Act og en mulig revision af aktionærrettighedsdirektivet sætter retningen for 2027-sæsonens forberedelser.
Formater for generalforsamling og aktionærinvolvering
De store markedspladsselskaber fastholder primært fysiske møder, mens virtuelle og hybride formater kun anvendes af en mindre andel. Webcast er blevet standard, ofte enten åbent via selskabernes hjemmesider eller gennem aktionærportaler.
Aktionæraktivismen voksede, målt på antallet af forslag og spørgsmål, men egentlig afstemningsaktivitet var fortsat begrænset. Enkelte selskaber tilbyder liveindlæg ved virtuelle møder, men de fleste holder sig til skriftlig dialog. Tendensen understreger behovet for klare procedurer for taleret, spørgsmål og dokumentation.
Bæredygtighedsrapportering og revisorvalg efter Omnibuspakken
EU’s Omnibusforenkling har markant afgrænset, hvilke virksomheder der er omfattet af CSRD. En række selskaber falder derfor ud af rapporteringspligten og kan afregistrere bæredygtighedsrevisor. Det ændrer kravbilledet til governance, dataindsamling og planlagte revisionsydelser.
For de selskaber, der fortsat er omfattet, er markedets praksis uændret: den finansielle revisor vælges ofte som bæredygtighedsrevisor for at sikre sammenhæng i kontrolmiljø og rapportering. Selskaber bør dog revurdere væsentlighed, processer og datakilder i lyset af den ændrede reguleringshorisont samt krav til værdikædedata.
Kønsbalanceloven og konsekvenser for bestyrelsesvalg
Erhvervsstyrelsens nye vejledning præciserer blandt andet reglernes anvendelsesområde, betydningen af medarbejdervalgte medlemmer og håndteringen af mindre bestyrelser. Det skærper forventningerne til dokumentation og transparens i nomineringsprocesser.
Fristen for at opnå ligelig kønsfordeling blandt generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udløber den 30. juni 2026. Selskaber, der ikke når måltallet, må forvente krav til udvælgelseskriterier, procesbeskrivelser og særlige oplysninger i indkaldelser og valgmateriale.
Forberedelser til 2027: kapitalbemyndigelser, SRD og investorrelationer
Med sæsonen afsluttet bør selskaber fokusere på justeringer, der kan vedtages på næste ordinære generalforsamling. Følgende emner bør indgå i planlægningen:
- Gennemgå kapitalbemyndigelser i lyset af EU Listing Act, herunder rammer for prospektfrie udstedelser og eventuel differentiering på transaktionstyper.
- Revurdér vederlagsrapportens transparens om performancekriterier, sign-on, aktiebaseret aflønning og opfølgning på investorfeedback.
- Etabler en handlingsplan for kønsbalancen med klare udvælgelseskriterier og dokumentationsspor i nomineringsudvalg.
- Afklar om selskabet fortsat er omfattet af CSRD/CSDDD, og tilpas governance, revisorvalg og dataflow fra værdikæden.
- Følg revisionen af aktionærrettighedsdirektivet om identifikation, stemmeafgivelse og rammer for virtuelle og hybride generalforsamlinger.
- Vurder effekter af omnibusdepoter for ejerbogen og planlæg investorsegmentering og kommunikation forud for møder.
- Overvåg ISS og Glass Lewis’ høringer og tilpas politikker for kapitalbemyndigelser, vederlag, bestyrelsessammensætning, diversitet og ESG.
Endelig kan vedtægtsmæssige henvisninger til regioner kræve opdatering som følge af sammenlægningen til Region Østdanmark. Tidlig koordinering mellem bestyrelse, ledelse og rådgivere øger sandsynligheden for robuste beslutningsoplæg og bred opbakning på næste generalforsamling.
