Kurset giver en systematisk og praksisnær gennemgang af ophavsrettens centrale udfordringer i mødet med kunstig intelligens. Deltagerne får et solidt juridisk overblik over, hvordan skabelse, brug og distribution af AI-genereret indhold påvirkes af ophavsret, EU-regulering og databeskyttelsesret – med fokus på konkrete risici, handlemuligheder og håndhævelse.
Ophavsret og AI i praksis
Kurset forklarer, hvornår AI-relateret materiale kan opnå ophavsretlig beskyttelse. Vi gennemgår kriterierne for værkshøjde og betydningen af menneskelig skabende indsats, herunder grænserne mellem fuldautomatisk output, medskabelse og redaktionel bearbejdning. Deltagerne lærer at vurdere, hvilke bidrag der kan udløse rettigheder, og hvordan rettighedsfordelingen håndteres i samarbejder mellem udviklere, brugere og indholdsleverandører.
Træningsdata og datakilder behandles indgående. Vi gennemgår de ophavsretlige rammer for tekst og datamining, forskellen mellem forsknings- og kommercielle undtagelser, betydningen af reservationsmekanismer og metadata samt forholdet til databasebeskyttelse. Der sættes fokus på licensering af datasæt, brug af åbne licenser og kontraktklausuler, der sikrer dokumentation, provenance og auditspor.
Kurset belyser desuden, hvordan persondatareglerne spiller sammen med ophavsretten. Emnerne omfatter lovligt behandlingsgrundlag, interesseafvejning ved scraping, dataminimering, gennemsigtighed, databehandleraftaler og tekniske foranstaltninger, der understøtter compliance på tværs af ophavsret og GDPR.
Regulering og ansvar
Deltagerne får værktøjer til at håndtere virksomheders ansvar for AI-genereret output. Vi arbejder med ansvarsgrundlag, medvirkensansvar og due diligence i udvikling og anvendelse af modeller. Der gives konkrete greb til governance, herunder politikker for datasæt, risikovurderinger, logs, human-in-the-loop og dokumentation af beslutninger, så rettighedskrænkelser kan forebygges og håndteres effektivt.
Platformregulering gennemgås med fokus på DSM-direktivets artikel 17 om onlineindholdsdelingstjenester. Kurset afdækker krav til licensaftaler, notice-and-takedown og staydown, klageordninger, proportionalitet og sikring af lovlige undtagelser som citat og parodi. Vi ser på, hvordan praksis påvirker design af uploadværn og processer for rettighedsclaim.
Presseudgiverretten i artikel 15 behandles med eksempler på, hvordan nyhedsudgivere kan håndhæve rettigheder over for tjenester, der aggregerer eller genererer resumeer. Kurset viser, hvordan aftalemodeller og afregning kan tilrettelægges, og hvordan dokumentation af kilder og udklip understøtter lovlig brug.
Vi samler trådene til den bredere platformregulering, herunder Digital Services Act, og belyser relevante grænseflader til AI-forordningen. Deltagerne får overblik over gennemsigtighedskrav, risikostyring, indholdsmarkering og tekniske foranstaltninger som vandmærkning, der kan støtte både rettighedshåndhævelse og overholdelse af pligter for udbydere og brugere.
Retspraksis og tilsynsudmeldinger indgår løbende for at illustrere do’s and don’ts i kontrakter, produktdesign og driftsprocedurer. Vi gennemgår tendenser fra EU-Domstolen og nationale afgørelser, som påvirker vurderingen af værkshøjde, licensbehov, ansvar og håndhævelsesmodeller.
Efter kurset vil deltagerne kunne identificere ophavsretlige risici ved brug af AI, vælge passende licens- og datastrategier, udforme robuste kontraktklausuler, indrette effektive notice-processer og dokumentere compliance. Kurset giver et klart handlingsgrundlag for jurister, udviklere og beslutningstagere, der vil bringe AI sikkert i drift uden at kompromittere rettigheder eller lovmæssige krav.
